Til efterretning foreligger cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. i henhold til en udarbejdet fortegnelse.

Langvadbjerg Fonden "har til formål at eje, udleje og i øvrigt drive faste ejendomme, p.t. ejendommen Langvadbjerg, matr. nr. 2v m. fl. Snejbjerg By, Snejbjerg, beliggende Ringkøbingvej 108 A, 7400 Herning. Derudover har fonden til formål at sikre og fremme viden om autisme med foreløbigt udgangspunkt i hovedbygningen på Langvadbjerg."

Fondens kapital er et kontant indskud fra stifteren.

Bestyrelsen består af 7 personer, heraf 3 udpeget af stifteren, og et medlem udpeget af henholdsvis Ikast-Brande byråd (Birthe Sørensen (A)), Struer Byråd (Grethe Hestbech (F)) og Herning Byråd. Disse 6 udpegede udpeger sammen en advokat, der er det 7. medlem. Udpegningen gælder i 4 år og udløber efter årsmødet, der holdes årligt inden 15. marts. Den kommunale valgperiode følges således ikke. Der kan udpeges personer, som har viden og erfaring inden for fondens formål, herunder økonomi, jura og ejendomsdrift.

Venstres gruppe indstiller med forbehold for Byrådets beslutning en udpegning af Anne Marie Søe Nørgaard.

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på grundlag af det konstaterede forbrug pr. 31. marts 2012. Redegørelsen for resultatet af budgetopfølgningen følger den kendte resultatopgørelse, jf. bilag 1.

Den skattefinansierede drift viser et forventet resultat på 161,1 mio. kr. Det er en positiv afvigelse på 33,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

I relation til sanktionslovgivningen (målt op imod det vedtagne budget) forventes et samlet resultat på servicedriftsudgifterne på 3.471 mio. kr. Dermed forventes en positiv afvigelse (mindreforbrug) på 52,7 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Heri indgår den budgetlagte buffer på 40 mio. kr. Hvis der ses bort fra budgetbufferen forventes et mindreforbrug på 12,7 mio. kr. i forhold til vedtaget budget.

På anlæg forventes et forbrug på 423,7 mio. kr., hvilket svarer til, at hele det oprindelige budget og overførslerne bruges.

Tidligere års erfaringer har vist, at der typisk overføres op til 100 mio. kr. i uforbrugte anlægsmidler. På nuværende tidspunkt efter årets første tre måneder er der forbrugt 6,8% i forhold til forventet regnskab. På den baggrund er det den overordnede vurdering i forbindelse med denne budgetopfølgning, at der også i 2012 vil blive søgt overført et betydeligt beløb til 2013.

På jordforsyningsområdet forventes det at realisere indtægter svarende til det vedtagne budget på 49,3 mio. kr. i 2012. Der er overført en mindreindtægt fra 2011 til 2012 på 15,9 mio. kr. Denne indtægt forventes ikke at kunne realiseres i 2012.

Det samlede resultat af drift og anlæg viser et forventet resultat på -302,9 mio. kr., hvorved resultatet afviger med et merforbrug på 86,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Resultatet kan primært tilskrives de overførte midler fra 2011, der endnu ikke er indregnet i det korrigerede budget, men som er med i vurderingen af regnskabet.

Finansieringen viser en forventet merindtægt/mindreudgift på netto 52,3, der primært skyldes, at nettolåneoptagelsen vedr. kvalitetsfondsprojekter og ældreboliger forventes at blive ca. 50 mio. kr. større end vedtaget budget. 

Samlet set forventes et likviditetstræk på 51,5 mio kr., hvilket er 38,5 mio. kr. mere end oprindelig budgetlagt.

Nedenfor gennemgås de forskellige indtægts- og udgiftsområder. En detaljeret gennemgang af regnskabsoversigt samt resultatopgørelser for alle drifts-, anlægs- og finansieringskonti fremgår af vedlagte bilag 2-4. For en mere udførlig gennemgang af budgetopfølgningerne for de enkelte udvalg henvises til udvalgenes egen behandling af sagerne.

Indtægter
Der forventes netto mindreindtægter på 3,3 mio. kr. Heri er hovedposterne mindreindtægter på 6,0 mio. kr. vedr. grundskyld, mens der modsat forventes merindtægter på 3,0 mio. kr. vedr. dødsbobeskatning og dækningsafgiftens forskelsværdi.

Drift

Det forventede driftsregnskab for 2012 på udvalgenes opfølgninger fremgår af bilag 2. På driftssiden forventes i regnskab 2012 et mindreforbrug på 27,9 mio. kr., jf. tabel 1. 

Tabel 1: Driftsudgifter, udvalgsopdelt (bemærk tabellen er eksl. forsyningsvirksomhed)

Som det fremgår af tabellen forventes merforbrug i Teknik- og Miljøudvalget samt Børn- og Familieudvalget. Merforbrugene skal ses i lyset af de overførte midler, idet de pågældende udvalg forudsætter, at dele af de overførte driftsmidler anvendes.

Det gør sig også gældende for Økonomi- og Erhvervsudvalget, når der ses bort fra den budgetterede buffer på 40 mio. kr. til at imødegå sanktionsloven. For Beskæftigelsesudvalget og Forebyggelsesudvalget vedrører merforbrugene hhv. overførselsudgifter og udgifter vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering, der ikke er underlagt sanktionslovgivningen.

Social- og Sundhedsudvalget udviser et samlet mindreforbrug på 22,9 mio. kr., der fordeler sig med et mindreforbrug på 8,8 mio. kr. på serviceområde 13 Handicap og Psykiatri samt et mindreforbrug på 14,0 mio. kr. på serviceområde 18 Sundhed og Ældre. I det forventede regnskab er indeholdt forbrug af centrale overførsler fra 2011 med i alt 3,9 mio. kr., hvormed et mere retvisende resultat for serviceområdet er et mindreforbrug på 17,9 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug i 2012 skal ses i lyset af dels den varige effekt af 2011-mindreforbruget modregnet merudgift til friplejehjem på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre og dels sparede afdrag på 2010-gæld på både Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre som følge af, at gælden er afviklet i 2011. Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at emnerne i forbindelse med forårsopfølgningen håndteres som følger:

• Rammen på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre korrigeres i 2012 for varig effekt af 2011-mindreforbruget svarende til 18 mio. kr. og samtidig for merudgift på 9,5 mio. kr. vedrørende friplejehjem, hvormed der sker samlet reduktion på 8,5 mio. kr. i 2012.

• Der modregnes ikke i korrektionen vedrørende friplejehjem kapacitetstilpasning af egne pladser i 2012, idet der endnu ikke er truffet politisk beslutning om, hvorledes tilpasningen skal ske. Emnet indgår i budgetlægningen for 2013. Såfremt de tiltag, der iværksættes, får effekt allerede i 2012, revurderes sagen.

• Der foretages ikke på nuværende tidspunkt korrektioner i forhold til de sparede afdrag. Social- og Sundhedsudvalget ønsker at prioritere midlerne til udviklingstiltag på de to serviceområder med henblik på fremadrettet optimering.

På Beskæftigelsesudvalgets område forventes et merforbrug på 15,6 mio. kr. De væsentligste afvigelser skyldes lovændringer på kontanthjælpsområdet, der påvirker de gennemsnitlige udgifter pr. kontanthjælpsmodtager, samt et stigende antal kontanthjælpsmodtagere. Dermed er de væsentligste afvigelser inden for det budgetgaranterede område.

I det forventede regnskab er de økonomiske konsekvenser af planen til forandring af beskæftigelsesindsatsen indregnet (10 mio kr i 2012). Den endelige opfølgning på reduktions- og afviklingsplanen (7,8 mio. kr. besluttet i forbindelse med efterårsopfølgningen 2011) sker i forbindelse med halvårsregnskabet.

For Kultur- og Fritidsudvalget vedrører mindreforbruget 1,2 mio. kr. på bibliotekerne.  

På Forebyggelsesudvalgets område vedrører merforbruget primært den aktivitetsbestemte medfinansiering, der ikke er underlagt sanktionslovgivningen. I den forbindelse bemærkes det, at der med overførslerne fra 2011 bl.a. vil blive overført et yderligere merforbrug på 2,6 mio. kr. vedr. den aktivitetsbestemte medfinansiering for 2011. Beløbet blev besluttet overført i forbindelse med efterårsopfølgningen 2011 i forventning om, at der sker efterregulering af området i forbindelse med økonomiaftalen. Beløbet vil blive revurderet i forbindelse med halvårsregnskabet.

Sanktionslovgivning
En opgørelse af servicedriftsudgifterne fremgår af tabel 2 nedenfor. Som det fremgår af tabellen forventes et mindreforbrug på servicedriftsudgifterne på 52,7 mio. kr., hvorved kommunen under ét ikke står til at overskride den udmeldte ramme. Ses der bort fra den budgetlagte buffer på 40 mio. kr. forventes et mindreforbrug på 12,7 mio. kr.
 
Tabel 2: Opgørelse af servicedriftsudgifter
 

Anlæg

På anlægssiden (eksklusiv jordforsyning og renovation) forventes et resultat på 423,7 mio. kr., jf. tabel 3. Dermed forventes det, at anlægsområdet inklusiv overførsler balancerer i 2012, idet alle de overførte midler forventes anvendt

Tabel 3: Anlægsudgifter, udvalgsopdelt

Erfaringen fra tidligere år har vist overførsel af ubrugte anlægsmidler i et omfang på 100 - 150 mio. kr. i perioden 2008 og 2011. Set i lyset af den lave forbrugsprocent målt i forhold til forventet regnskab på 6,8 % efter 1. kvartal er det den overordnede vurdering, at der også i år vil blive søgt overført et betydeligt beløb på anlægsområdet.

Jordforsyning
På jordforsyningsområdet forventes en netto mindreindtægt/merudgift på 7,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, jf. tabel 4. 

Tabel 4: Jordforsyning, køb/salg af jord

På jordforsyningsområdet forventes realiserede indtægter (salg af jord) svarende til det vedtagne budget på 49,3 mio. kr. i 2012. Der er overført en mindreindtægt fra 2011 til 2012 på 15,9 mio. kr. Denne indtægt forventes ikke at kunne realiseres i 2012.

Byrådet har den 6. marts 2012 (pkt. 86) besluttet, at byggemodningsprojekter for 7,4 mio. kr. afventer igangsættelse og derfor ikke er frigivet til de angivne formål. Styregruppen for byggemodning peger på, at dette beløb kan indgå i finansiering af den manglende indtægt på jordforsyningsområdet. Der resterer herefter 8,6 mio. kr. i forventet urealiseret indtægt. Finansiering af beløbet afventer kommende budgetopfølgninger i 2012.

Finansiering

På nuværende tidspunkt forventes samlede merindtægter/mindreudgifter på i alt 52,3 mio. kr.

Afvigelsen skyldes i væsentlighed:

• Nettolåneoptagelsen vedr. kvalitetsfondsprojekter og ældreboliger forventes at blive ca. 50 mio. kr. større end vedtaget budget. Det skyldes, at der overføres anlægsmidler fra 2011 til 2012, som forventes forbrugt i 2012

• Renteindtægter og renteudgifter udviser en netto merindtægt på 8,9 mio. kr.

• Indskud i Landsbyggefonden – 2,0 mio. kr. mindre end forudsat (tidsforskydning)

• Afdrag på optagne lån – 1,2 mio. kr. mindre end forudsat

• Pulje til buffer (modsat SO 20) – mindreindtægt på 10,0 mio. kr.

• Skatter – netto mindreindtægter på 3,3 mio. kr. Der forventes mindreindtægter på 6,0 mio. kr. vedr. grundskyld. Dette skyldes, at der tidligere blev beregnet grundskyld af det laveste beløb af enten grundværdien fratrukket fradrag for forbedringer eller grundskatteloftet. Efter lovændringen fratrækkes fradrag for forbedringer i grundskatteloftsværdien, og da fradraget i nye udstykninger ofte er større end den beregnede grundskatteloftsværdi, bliver beløbet negativt og der beregnes ingen grundskyld. Modsat forventes merindtægter på 3,0 mio. kr. vedr. dødsbobeskatning og dækningsafgiftens forskelsværdi.

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til at ændre i forventningen til at likviditeten - opgjort efter kassekreditreglen - vil ende på et niveau på 350-400 mio. kr. ultimo året.

Bevillingsmæssige ændringer

Med henblik på at tilpasse budgettet til de faktiske forhold, er der behov for følgende budgetomplaceringer/tillægsbevillinger (omplaceringer mellem serviceområder):  

Kultur- og Fritidsudvalget

Bevillingsmæssige ændringer vedr. bibliotekernes projekter og bevillinger er behandlet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 10. april 2012, jf. økonomiskema på Kultur- og Fritidsudvalgets dagsorden den 21. maj 2012. Heri indgår følgende ændringer:

• Herning Bibliotekerne har efter ansøgning modtaget tilskud på i alt 1,167 mio. kr. i 2012 og 0,601 mio. kr. i 2013 fra Kulturstyrelsens Udviklingspulje for Folke- og Skolebiblioteker til 5 konkrete udviklingsprojekter, dog modsvares indtægterne af tilsvarende udgifter.

• Herudover giver den endelige beregning af centralbiblioteksbevillingen en merindtægt på 1,863 mio. kr. til Herning Bibliotekerne, som ligeledes modsvares af en tilsvarende merudgift.

• I forbindelse med budgetopfølgningen omplaceres budgetbeløb på 41.000 kr. vedr. vedligeholdelse af anlægget i Vildbjerg (Vildbjerglund) fra Serviceområde 15, Kultur, til Serviceområde 04, Natur og Grønne Områder, hvor det naturligt hører under.

 
Teknik- og Miljøudvalget

• I forbindelse med organisationstilpasningen i Teknik og Miljø er flere opgaver blevet flyttet fra serviceområde 05 Miljøforanstaltninger til serviceområde 04 Grønne områder, hvorfor der er behov for at overføre en del af driftsbudgettet fra serviceområde 05 til serviceområde 04, i alt 240.000 kr.

• På anlægsområdet er der behov for omplacering mellem stednumre uden serviceområde 01 Byggemodning, jf. økonomiskema på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden den 29. maj 2012.

• I lighed med at budgetrammen for 2013 korrigeres på Teknik- og Miljøudvalgets område for manglende P-afgift på 4,2 mio. kr. på serviceområde 09 Trafik. Tillægsbevillingen finansieres via kassen.

• Der anmodes om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Serviceområde 3 Kommunale ejendomme til renoveringsarbejde på Sjællandsgade 118 på 0,52 mio. kr. Rådighedsbeløbet finansieres af afsat beløb til Tjørringhus på SO 16 Børn og unge. Renoveringen medfører en huslejestigning på ca. 20.000 kr., som der er 100% statsrefusion på.

 
Børne- og Familieudvalget

Der anmodes om flytning af funktion 05.25.10 fra SO 12 til SO 10, hvor området administreres i dag. Vedtaget budget 2012 udgør 1,8 mio. kr.

Social- og Sundhedsudvalget

I lighed med budgetrammen for 2013 korrigeres på Social- og Sundhedsudvalgets område for "baseline" og friplejehjem på serviceområde 18, Sundhed og Ældre. Vedrørende "baseline" nedskrives området med 18,0 mio. kr., mens der kompenseres for bruttoudgift vedr. friplejehjem på 9,5 mio. kr. Netto reduceres området med 8,5 mio. kr., der tilgår kassen.

Økonomi- og Erhvervsudvalget

• Der omplaceres 0,501 mio. kr. fra Serviceområde 15 til Serviceområde 20 til ansættelse af Bymidtekoordinator

• Der meddeles tillægsbevillinger til udmøntning af de nye indkøbsaftaler i henhold til bilag under ØKEs egen budgetopfølgning.

• Der omplaceres kr. 54.000 fra SO 20 til SO 15 vedr. udskiftning af IT-udstyr på aftenskoleområdet,

• Der meddeles anlægsudgiftsbevilling og rådighedsbeløb i 2012 til dækning af diverse rådhusrenoveringer med 900.000 kr. til Serviceområde 20 nyt sted nr. Beløbet finansieres af overførsel fra 2011 til 2012 på rådhusdriften.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved brev af 23. august 2011 meddelt Herning Kommune en lånedispensation på 102,2 mio. kr. i 2012 til anlæg på kvalitetsfondsområdet (skole-, daginstitutions-, ældreområdet). Lånedispensationen er givet til konkrete projekter/områder, og det må forventes, at lånedispensationen vil blive reduceret forholdsmæssigt, hvis investeringerne ikke gennemføres. Projekterne omfatter blandt andet skolerenovering påbudt af Arbejdstilsynet, Tjørring og Snejbjerg skole og Fuglsangtoft.  

I henhold til bevillingsreglerne skal Byrådet give en særskilt bevilling til låneoptagelsen, tilsvarende de samme regler som ved frigivelse af anlægsbevillinger.

Låneoptagelsen forventes at ske hos Kommune Kredit, der på nuværende tidspunkt tilbyder de mest fordelagtige lånevilkår.

Det anbefales, at der optages et variabelt forrentet annuitetslån med en hovedstol på 102 mio. kr. med en løbetid på 20 år.  Lånet udbetales til kurs 100.

Rammerne for gældsplejen er fastlagt i den Finansielle Politik for Herning Kommune.

Det fremgår af politikken,  at maksimalt 80% af gælden må være fast forrentet og de resterende 20% variabelt forrentet, hvilket faktisk er den aktuelle fordeling på lånene hos Kommune Kredit før optagelsen af det nye lån.

Det fremgår videre af den finansielle politik, at kommunen kan indgå aftale om renteswap i forbindelse med omlægning fra variabel rente til fast rente.

Det anbefales, at der tilknyttes en aftale om fast rente via renteswap på 47 mio. kr. af lånet og med en løbetid på 10 år.  Den resterende del af lånet vil reelt blive variabelt forrentet.  

Herefter er den samlede gæld til Kommune Kredit fordelt med 65% fastrente og 35% variabel rente. Idag er 80% af gælden er fastforrentet.

Formålet er at opnå en fordelagtigere samlet forrentning, idet vores rådgivere har stillet forslaget om en anden fordeling med mere variabel.   

Alternativet til at indgå en renteswap er at optage to lån med hhv. fast og variabel rente. Det viser sig imidlertid, at det er muligt af opnå en lavere forrentning på den faste rente ved at indgå en swapaftale. Og der er ingen forskel i risikoen.

Der er tidligere hjemtaget en indikation på renten, der viser en variabel rente på ca. 0,57% og en fastrente på ca.1,70% via renteswap.  Det endelige niveau fastlægges først, når aftalerne bliver endelig indgået.

Boligorganisationen Fællesbo ejer erhvervslejemålet Lindegårdsvej 1, Herning. Lejemålet huser i dag den selvejende daginstitution Lindely.

Herning Kommune har opsagt sin driftsoverenskomst med den selvejende institution Lindely. Børne- og Familieudvalget har godkendt, at Børnehaven Lindely etableres som privat daginstitution pr. 01. august 2012 med 12 vuggestuepladser og 20 børnehavepladser.

Det er oplyst, at institutionens bestyrelse ønsker at renovere og ombygge institutionen for en samlet pris af 2,2 mio. kr. Anlægsudgiften fordeler sig med 1,02 mio. kr., der finansieres af opsparede midler, herunder trækningsret. De øvrige 1,180 mio. ønskes finansieret ved realkreditlån over 30 år.  

Låneoptagelse vil medføre en huslejestigning på ca. 6.000 kr. årligt. Den årlige husleje vil efter låneoptagelsen være 193.000 kr., svarende til 804 kr. pr. m2. Huslejen indeksreguleres.

Den offentlige ejendomsvurdering er 1,3 mio.kr. Ejendommen har i dag gæld under 30.000 kr. og vil medio 2013 være gældfri.

Gennem en årrække er der gjort en række forsøg på at udvikle området ved den tidligere Brandstation på hjørnet af Skolegade og Nygade i Herning.
 
Med forslag til tillæg nr. 72 etableres et nyt centerområde, ved at en mindre del af rammeområde NØB22 og B12 sammenlægges til et nyt centerområde.
I rammerne for lokalplanlægningen foreslås det, at bebyggelse kan opføres i op til 5 etager, dog således at der sker en arkitektonisk og højdemæssig tilpasning til den omgivende bebyggelse.
 
Der er indkommet en bemærkning fra Museum Midtjylland som bemærker, ”området ligger i umiddelbar tilknytning til en ganske omfattende bebyggelse fra jernalderen, samt grave og gårde fra vikingetiden som er undersøgt blandt andet i forbindelse med omlægningen af torvet og på hjørnet af Nygade og Skolegade”.
Ligeledes bemærkes der, ”vi vil derfor gøre opmærksom på, at der efter al sandsynlighed er bevarende fortidsminder i området, og som følge deraf må der påregnes såvel arkæologiske forundersøgelser som udgravninger, inden eventuelle anlægsarbejder kan gå i gang”.
 
Det er forvaltningens vurdering, at bemærkningen vedrørende eventuelle arkæologiske fund ikke er til hindring for en realisering af planlægningen i området.

Lokalplanforslaget omfatter den tidligere Brandstation, Skolegades parkeringsplads, Børnehaven Asylet, ejendommene Nygade 12 ”Nis Petersens hus” – Nygade 14 samt to ejendomme i den sydlige del af skolegade. I lokalplanforslaget udlægges området til centerformål med en meget bred anvendelse.
 
Bebyggelsen foreslås opført i op til 5 etager på hjørnet af Nygade og Skolegade, idet den aftrappes gradvist til maksimum 2 etager for at tilpasses den omgivende bebyggelse, som er villaer og købstadshuse.
 
Der er i lokalplanforslagets offentlige høringsperiode indkommet 7 indsigelser og bemærkninger til planforslaget.
 
De 7 indsigelser/bemærkninger omhandler følgende:

1. Ejere Nørre Allé 3 og 5

Indsigelsen vedrører primært bebyggelse i byggefelt C1, C2 samt B2, at byggeriet vil være til gene for de omkringliggende villaer. At der er bevaringsværdige bygninger i området samt de grønne træk langs Nygade.

2. Hernings Sogns Menighedsråd
Indsigelsen vedrører indbliksgener til præstegårdshaven, bygningshøjder og en ønsket indkørsel fra Nygade langs præstegårdshavens vestlige skel.

3. Kgl. Bygningsinspektør
Indsigelsen vedrører indbliksgener til præstegårdshaven, bygningshøjder og en ønsket indkørsel fra Nygade langs præstegårdshavens vestlige skel.

4. Viborg Stiftsøvrighed
Indsigelsen vedrører indbliksgener til præstegårdshaven, bygningshøjder og en ønsket indkørsel fra Nygade langs præstegårdshavens vestlige skel.

5. Børnehaven Asylets bestyrelse, med tilhørende 349 håndskrevne underskrifter og 329 digitale underskrifter.

Indsigelse omhandler bevarelse af Børnehaven Asylet.

6. Forældre til børn i Børnehaven Asylet
Indsigelse omhandler bevarelse af Børnehaven Asylet.

7. Forældre til børn i Børnehaven Asylet
Indsigelse omhandler bevarelse af Børnehaven Asylet.
 
Ad 1: Der er enkelte bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanes område. Nis Pedersens Hus’ placering i forhold til forløbet langs Nygade er uhensigtsmæssig, og forvaltningen vurderer, at der opnås en bedre sammenhæng i beplantning, fortov og cykelsti ved at lade huset nedrive i forbindelse med en byudvikling. I lokalplanforslaget indgår et lille torv som kan opkaldes efter Nis Petersen.
Der er forvaltningens vurdering, at der bør ske en justering i lokalplanen i forhold til byggefelterne C1 og C2 og deres afstand til skel, for at mindske indbliksgener til de omkringliggende villaer.
 
Ad 2-4: Der er forvaltningens vurdering, at højden på byggeriet er acceptabel. Byggefelt C1 og C2 i 2 etager og en maksimum bygningshøjde på 7 meter og byggefelt B2 i 2-3 etager og en maksimum bygningshøjde på 11 meter.
Forvaltningen vurderer, at afstanden fra skel ved præstegårdshaven til byggefelt C2 bør præciseres med en minimum afstand i lokalplanen, i forhold til at mindske indbliksgener.
Det er forvaltningens vurdering, at den fra indsiger ønskede indkørsel fra Nygade, er en trafikal uhensigtsmæssig løsning. Indkørslen vil have overkørsel over fortov og cykelsti og er placeret uhensigtsmæssigt i forhold til lyskrydset ved Skolegade og udkørsel fra Nørre Allé.
 
Ad 5-7: Byrådet besluttede på deres møde den 11. oktober 2011, ”at kontrakten, senest med virkning fra 1/8 2012, opsiges med følgende institutioner og børnene overflytter til andre institutioner: Vindstyrken, Fredshegn, Troldhytten, Asylet, Lindely”.
Den selvejende daginstitution Børnehaven Asylet har fremsendt fornyet ansøgning om godkendelse af ændring til privat daginstitution i h.t. Dagtilbudslovens §19, stk. 5. Børne- og Familieudvalget har på et møde den 14. december 2011 godkendt, at der etableres privat institution med virkning fra 1/8 2012, jf. opsigelsesbestemmelserne i kontrakten”.
På baggrund af tidligere beslutninger er det forvaltningens vurdering, at hele lokalplanen bør vedtages, men at der er mulighed for at udvikle lokalplanområdet i etaper, således at Børnehaven Asylet kan blive i området i en periode.
 
En opsummering og forvaltningens kommentarer kan ses i vedhæftede indsigelsesnotat, som danner grundlag for forvaltningens indstilling.
 
Det er forvaltningens vurdering, at det er muligt at udvikle området i etaper. En mulig etapeløsning er, hvor Børnehaven Asylet er i anden etape. Ved denne løsningen er det muligt at lave en samlet karréstruktur langs Nygade og Skolegade og hvor Børnehaven Asylet ligger i ”baggården”. Ved denne løsning skal der sikres en adgang til Asylet. Ved en udvikling i etaper kan det være svært at realisere en parkeringskælder i hele lokalplanens område.
En udbygning i etaper kræver ikke de store ændringer i lokalplanen. En ændring vil være, at det sammenhængende udendørs opholdsareal på minimum 1000 m² i lokalplanforslagets §9.3 reduceres til minimum 500 m².

Alternativt kan lokalplanen vedtages, således at Asylet som helhed udgår. De herefter afledte ændringer af lokalplanforslaget fremgår af bilagene.  

For at imødekomme indsigelserne som vedrører indbliksgener er det forvaltningens vurdering, at lokalplanens lokalplankort (kortbilag 2) bør justeres så det fremgår, at der skal være en afstand fra skel og til byggefelterne C1 og C2 på minimum 5 meter. Det vurderes ligeledes, at det skal fremgå af lokalplanen at der ikke må etableres vinduer i byggefelt C1 østlige facade, og at facaden skal begrønnes med klatrende planter.
 
Forvaltningen anbefaler, at det tilføjes i lokalplan, at der skal etableres overdækket cykelparkering på terræn, da lokalplan ligger bynært, og lokalplanen giver mulighed for erhverv og boliger. Endvidere anbefaler forvaltningen, at der etableres en stiforbindelse fra b, delområde II, til den nordvestlige del af lokalplanområdet, således at der skabes en forbindelse på tværs fra Nygade til Skolegade.

De indkomne bemærkninger omhandler sikring af adgangsveje til boliger ved trappetårne og mulig støjbelastning i forbindelse med udeservering ved Nørregade 4-6. Endvidere omhandler de oplysninger om jordforurening samt oplysninger om elanlæg og/eller fiberbredbåndsrør.

Indsigelsen vedr. sikring af adgangsforhold til hoveddøren/trappetårnene omhandler en bekymring for, at udeservering vil hindre ordentlige adgangsforhold til boligerne på 1.-3. sal. Der er i det skitserede projektforslag for etablering af udeservering allerede taget højde for friholdelse af adgangsvejen til boligerne. Det sker med en bred gang som adskiller bygningen fra området til udeservering. Lokalplanen giver mulighed for etableringen af udeservering, men der er ingen handlepligt på en lokalplan. Adgangsforholdene bliver også reguleret i bygningsreglementet, hvor der er krav til adgangs- og flugtveje, således at der ikke etableres opholdsområder i forbindelse med indgangene.  

Med hensyn til indsigers ønske om en redegørelse vedr. den forventelige øgede støjbelastning fra de udendørs restauranter, kan det oplyses at ved etablering af restauration henvises der til Herning Kommunes forskrift med miljøkrav til restaurationer. Forskriften regulerer støj og lugt.

Region Midtjylland oplyser, at omtalte lokalitet i afsnittet om jordforurening, er blevet vurderet og er udgået af Regionens kortlægning. Teksten i redegørelsen vedr. den uafklarede overfladeforurening på grunden Nørregade 10 (matrikel 297) fjernes.  

Energi Midt gør opmærksom på, at de har elanlæg og/eller fiberbredbåndsrør i området. Såfremt der skal udføres flytning/omlægning af elanlægget og eller fiberbredbåndsrørene, skal udstykkeren afholde de dermed forbundne omkostninger ved en eventuel byggemodning.

Byrådet har på mødet d. 31. januar 2012 foreløbigt vedtaget kommuneplantillæg nr. 63B til Herning Kommuneplan 2009-2020 med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering for et vindmølleprojekt nær Tiphedevej syd for byen Abildå.

Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen har været i offentlig høring i perioden 8. februar til og med den 18. april 2012. Der blev afholdt et borgermøde om planerne i Abildå Forsamlingshus den 8. marts 2012 med deltagelse af projektmager, konsulent, formanden for Byplanudvalget og forvaltningen fra Herning Kommune. Omkring 40 borgere deltog i mødet.

Der er indkommet 10 bemærkninger og indsigelser i høringsperioden, derudover er to bemærkninger fra debatperioden medtaget. Se bilag 1 og bilag 1.2. Bemærkningerne omhandler blandt andet visuel påvirkning, støjgener, værditab, tætheden af vindmølleparker i området og forhold vedrørende støj og mink. Bemærkningerne er behandlet med forvaltningens kommentarer i bilag 2.

Bilag 3 indeholder en sammenfattende redegørelse, der beskriver, hvorledes der er taget hensyn til forventede miljøpåvirkninger fra vindmøllerne samt baggrunden for, at det valgte forslag indstilles til vedtagelse.

VVM-redegørelsen behandler et hovedforslag med tre vindmøller med en totalhøjde på 130 meter placeret lidt væk ådalen samt to alternativer, hvor vindmøllerne er placeret tæt på ådalen med en totalhøjde på henholdsvis 140 og 130 meter. I forbindelse med den politiske behandling af den foreløbige vedtagelse blev det besluttet at sende planforslagene for alternativ 1 i offentlig høring.

Forvaltningen indstiller alternativ 1 til endelige vedtagelse med følgende begrundelse:

Landskabeligt har det kun meget lille visuel betydning, om det er vindmøllerne i alternativ 1 på 140 meter eller vindmøllerne i alternativ 2 på 130 meter, der vælges. Dog kan vindmøllerne fra alternativ 1 nogle steder virke tunge og bastante.

Vindmøllerne i alternativ 1 har en samlet kapacitet på 12 MW og bidrager med 20% til Herning Kommunes målsætning for ny vindmølleenergi.

Produktionsmæssigt vil vindmøllerne på 140 meter i alternativ 1 producere 65% mere end hovedforslaget og alternativ 2 med vindmøller på 130 meter vil producere 33% mere end hovedforslaget. 

Vindmøllerne i alternativ 1 støjer lidt mindre end vindmøllerne i alternativ 2 ved 8 m/s.

På den baggrund har forvaltningen vurderet, at alternativ 1 samlet set er det bedste forslag.

Bilag 4 indeholder et udkast til VVM-tilladelse for projektet. Heri fremgår de vilkår, som Herning Kommune vil stille i forbindelse med tilladelse til projektets opførelse.

Bilag 5 er et notat vedr. vindmøller og minkfarme udarbejdet af Videncentret for Landbrug – Pelsdyr. Af notatet fremgår det, at der ikke er noget konkret viden om, hvordan støj og skyggekast påvirker dyrene og produktionen.

Endvidere har Videncenter for landbrug oplyst efterfølgende, at de nævnte generelle sikkerhedsafstande i notatet svarer til grænseværdierne for støj i forhold til Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. I forbindelse med den nærtvedliggende minkfarm er der en mindre overskridelse af støjgrænseværdierne ved selve minkfarmen. Støjgrænseværdierne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller refererer dog til boliger i det åbne land.

I notatet er det endvidere angivet, at der ikke findes meldinger om negative påvirkninger af produktionen af mink selv fra møller så tæt på minkfarme som ned til 200 meter.

Bilag 6 er taksationsmyndighedens afgørelse om værditab på en minkfarm, hvori det er vurderet, at opstilling af vindmøller tæt på en minkfarm ikke vil forårsage værditab. 

Forvaltningen er blevet oplyst om, at i projektet ved Abildå er ca. 80% af den sydligste vindmølle blevet udbudt svarende til 8.148 andele. De udbudte andele blev overtegnet næsten to gange inden for en afstand af 4,5 km og godt tre gange i hele Herning Kommune. Næsten 80 personer i lokalområdet har tegnet andele i projektet.

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 63 (alternativ B) til Herning Kommuneplan 2009-2020, da lokalplanens anvendelse omhandler et VVM-pligtigt anlæg.

Forslag til lokalplan 89.T17.1B – Vindmølleområde nær Tiphedevej ved Abildå blev foreløbigt vedtaget på Byrådets møde d. 31. januar 2012 og har været i offentlig fremlagt i perioden 8. februar til og med den 18. april 2012. I offentlighedsperioden har der været afholdt et borgermøde om planerne i Abildå Forsamlingshus den 8. marts 2012 med deltagelse af projektmager, konsulent, forvaltning og formanden for Byplanudvalget. Omkring 40 borgere deltog i mødet.

Der er indkommet 10 bemærkninger og indsigelser i høringsperioden, derudover er to bemærkninger fra debatperioden medtaget, se bilag 1 og 1.2. Bemærkningerne omhandler blandt andet visuel påvirkning, støjgener, værditab, tætheden af vindmølleparker i området og forhold vedrørende støj og mink. Bemærkningerne er behandlet med forvaltningens kommentarer i bilag 2. De indsendte bemærkninger og forvaltningens kommentarer hertil giver ikke anledning til forslag til ændringer i lokalplanen.

VVM-redegørelse og miljøvurdering
Der er udarbejdet en VVM-redegørelse og miljørapport, som er samlet i et dokument: ”Vindmøller nær Tiphedevej ved Abildå, VVM-redegørelse og miljørapport, december 2011.” I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 63 og lokalplan 89.T17.1 er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse (bilag 3).

Forslaget til lokalplan 12.E4.5 - Erhvervsområde ved Poulsgade og Haraldsgade i Herning omfatter matrikel nr. 115y Herning Bygrunde og dækker et areal på ca. 4840m².

Lokalplanen har til formål at muliggøre opførelsen af ny etagebebyggelse til offentlige formål, kontorformål, liberalt erhverv og servicevirksomheder.

Lokalplanen skal sikre en bymæssig sammenhæng mellem erhvervsområdet langs Dronningen Boulevard, den nye retsbygning samt boligbebyggelsen i området.
Lokalplanen skal ligeledes sikre trafikale adgangsforhold, samt etableringen af de nødvendige parkeringspladser til betjening af funktionerne indenfor lokalplanområdet. Ubebyggede arealer etableres efter de principper som er bestemt af temaplanen for bydelsparken, samt at den primære parkering skal etableres under terræn.

Lokalplanen giver mulighed for en bebyggelse i maksimalt 3 etager med en bygningshøjde på 12 meter ud mod Haraldsgade og maksimalt 5 etager med en bygningshøjde på 20 meter ud mod Dronningen Boulevard.

Forslaget til kommuneplantillæg nr. 84, ændrer rammebestemmelserne i rammeområde 12.E16 med hensyn til områdets anvendelse samt afgrænsning. Følgende formulering fjernes fra kommuneplantillægget: "Der tillades ikke butikker, der forhandler planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus samt sten- og betonvarer".

Kommuneplanrammens afgrænsning ændres i henhold til lokalplanområdets udstrækning.

Planafdelingen anbefaler at kommuneplantillæg nr. 84 til Herning Kommuneplan 2009-2020 vedtages uden ændringer. 

De indkomne bemærkninger omhandler lejeretlige forhold, afgrænsning af lokalplan og oversigtsforhold ved ny indkørsel samt oplysninger om elanlæg og/eller fiberbredbåndsrør.

Indsigelsen vedr. lejeretlige forhold omhandler utilfredshed med håndteringen af lejerelaterede forhold for boligerne i området. Ændringen af områdets anvendelse fra boligområde til centerområde, er dog allerede beskrevet i den gældende lokalplan. Da der ikke er tale om planmæssige indsigelser men lejeretlige forhold, har denne indsigelse ingen indvirkning på lokalplanen.

Indsigelsen vedr. afgrænsning af lokalplan omhandler, at lokalplanområdet er placeret ind over to mindre arealer mod øst og sydøst ejet af Essex og lejet af BAUHAUS. Indsigelsen går på, at lokalplanen omfatter disse arealer uden, at det er besluttet hvor nye matrikelskel eventuelt skal gå.

Lokalplanområdet omfatter netop disse arealer for at mulliggøre at skellinier bliver retvinklede for bedre udnyttelse af grundene. Lokalplanen regulerer ikke placering af nye skel. Der er i lokalplanen udlagt et område langs den øst- og sydøstlige afgrænsning til et plantebælte (delområde II), hvilket kan være problematisk i forhold til udnyttelse af området ved placering af nye skel. Det vurderes derfor, at plantebæltet mod øst- og sydøst bør fjernes og derved overgå fra delområde II til delområde I.              

Den anden del af indsigelsen omhandler oversigtsforhold ved etablering af ny indkørsel syd for byggefelt B2. Området overgår til offentlig vejareal og Herning Kommune vurderer at indkørslen kan etableres med ordentlige oversigtsforhold.

EnergiMidt gør opmærksom på, at de har elanlæg og/eller fiberbredbåndsrør i området. Såfremt der skal udføres flytning/omlægning af elanlægget og eller fiberbredbåndsrørene, skal udstykkeren afholde de dermed forbundne omkostninger ved en eventuel byggemodning. 

Planafdelingen vurderer, at det maksimale etageareal på 3 etager ikke er relevant for de funktioner som kan udnytte området. Ligeledes består hele området på begge sider af Silkeborgvej af bebyggelser i maksimalt 2 etager. Planafdelingen anbefaler derfor at ændre den maksimale bygningshøjde fra 3 etager til 2 etager.

Fonden for CHP & EA Museum har over en periode indsamlet midler til et planlagt udvidelsesprojekt. Projektet omfatter etablering af en tunnel mellem det nuværende museum og Angligården, som kommer til at indeholde magasiner og udstillingsrum m.v.

Fonden har ved salg og fundraising på nuværende tidspunkt indsamlet 14 mio. kr. med forventning om at nå i alt 16 mio. kr. Fonden foreslår nu, at midlerne overdrages til Herning Kommune, hvorefter Kommunen kan/skal være bygherre på projektet.

Det kan oplyses, at der skal svares gavemoms (17,5%) af det evt. overdragne beløb.

Herning Kommune skal tage stilling til, om man ønsker at modtage ovennævnte beløb, og om der skal arbejdes videre med projektet, som i så fald forventes præsenteret på et kommende KFU-møde.

Det skal supplerende til Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen oplyses: Det er oplyst fra Kultur- og Fritidsafdelingen, at der forventes at være afledte driftudgifter på 280.000 kr. årlig, excl. personaleudgifter.

På det foreliggende grundlag må det forudsættes, at finansieringen af momsafregningen afholdes af de overdragne midler, samt at anlægssummen ikke overstiger nettoprovenuet. Der er ikke anvist kompenserende besparelser for driftsudvidelsen, hvorfor der skal tages stilling til denne finansiering.  

Fagudvalgets indstillinger er tilføjet to bevillingsindstillinger ud fra overstående, således, at meddeles anlægsindtægtsbevilling til et anlægstilskud fra Fonden for CHP & EA Museum på 16 mio. kr. brutto, hvilket er det beløb Herning Kommune forventer at modtage. Anlægstilskuddet svarer til 13,2 mio. kr. netto excl. moms, og der meddeles tilsvarende anlægsudgiftsbevilling til projektet.

Formålet med den politiske behandling for nuværende er, at administrationen kan gå ind i nærmere forhandlinger om anlægssum m.v. 

Herning Kommune har ifølge Sundhedslovens § 119 ansvaret for at skabe rammer for sund levevis i forhold til kommunens borgere. Forudsætningen for at skabe sunde rammer er, at der i kommunen arbejdes på tværs af politiske udvalg og forvaltninger med at iværksætte forebyggende og sundhedsfremmende tiltag for borgerne.  
 
Formålet med forebyggelseshandleplanen er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for det politiske niveau i forhold til at implementere tiltag på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet.  
 
Forebyggelseshandleplanen er blevet til i et tværgående samarbejde i Herning Kommune og har sit udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik samt Forebyggelsesudvalgets mission og vision. Herning Kommunes sundhedsmæssige udfordringer beskrives på baggrund af data og undersøgelser på området, og på denne baggrund foreslås en række forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Tiltagene er baseret på evidens og gode erfaringer og er udvalgt, så de har en sammenhæng med eksisterende tiltag, og så de så vidt muligt går på tværs af forvaltningsområder. 
 
De beskrevne tiltag deles op i fire kategorier, nemlig tiltag i forhold til kost, overvægt og motion, tiltag i forhold til rygning og alkoholmisbrug, tiltag i forhold til trivsel og sundhedsfremme og endelig tværgående sundhedsindsatser.
 
Der er indkommet høringssvar til forebyggelseshandleplanen. Høringssvarene er samlet og vedhæftet som bilag. De oprindelige høringssvar kan rekvireres.  

Forebyggelsesudvalget besluttede den 30. april 2012 følgende prioritering for forebyggelseshandleplanen:

2. Fysisk aktivitet i frikvartererne på skolen
3. Bevægelse i fritidshjem og SFO
4. Overvægtige børn
5. Fritidspas/Herning-model
10. Tobaksintervention Kom og Kvit
11. Ældre og alkohol
12. Alkohol/misbrug blandt unge
14. Sammenhængende indsats i forhold til seksuel sundhed
15. Skilsmisseforebyggelse
16. Psykologsamtaler med forebyggelsesperspektiv
20. Sundhedskonsekvensvurdering
23. Lokalt forankrede sundhedsfremmeindsatser
24. Sundhedseksperimentarium
 
Herudover er allerede prioriteret graviditetsbesøg og vægtstop.
 
Indsatserne blev vedtaget med den bemærkning, at indsatserne 2 og 3 skal sammentænkes som en indsats for øget fysisk aktivitet i skoletid og SFO-/fritidshjemstid for skolebørn. Denne indsats skal desuden tænkes sammen med indsats nummer 5, fritidspas/Herning-model.
 
Der knyttes følgende økonomi til indsatserne:

Snejbjerg Skole er opført i 1962. Udover skolebygningen er der en tandklinik. I 1976 er der opført svømmehal i tilknytning til skolen. Skolen har gennemgået mindre renoveringer gennem årene. Trods det, er bygningernes tilstand at betegne som ringe.
 
På nabogrunden mod øst, er den selvejende daginstitution Børneuniverset beliggende. Den er opført som daginstitution i 1972.
 
Snejbjerghallen er opført i 1968. Derefter er der i 1973 opført cafeteria/køkken, i 1977 et omklædningsrum, og i 1995 en minihal. Der er udført mindre bygningsjusteringer siden etablering.
 
Byggearealet til det nye skole- og halbyggeri er i tilknytning til nuværende hal på Nørretanderupvej.
 
Vejdirektoratets vejføringen vest om Herning skar ind over den vestligste del af grundstykket, og reducerede anvendelsesmulighederne; især i forhold til fodboldbanernes placering. Der blev rettet henvendelse til Vejdirektoratet i efteråret 2011, og skæringen blev reduceret, så grundstykket nu kan disponeres til at opfylde kommende brugeres krav.
 
I hele projektforløbet har begge hovedinteressenter, "Skolen" og "Hallen" deltaget.
Fra skolens side, har der været samarbejdet med medarbejdergruppen, både i forhold til pædagogiske muligheder; men også de tekniske og bygningsmæssige betingelser.
 
Snejbjerghallen har udover det ordinære halbyggeri, haft fokus på boldbanerne. Efter nogle drøftelser, blev der indarbejdet et kunstbaneanlæg til fodboldspil.
 
Uover de fælles drøftelser og møder, har "Skolen" og "Hallen" arbejdet med fokus på hvert deres specielle område.
 
Ungdomsskolens klubvirksomhed i Snejbjerg har i alle årene været velbesøgt. De får deres eget hjemsted, hvor de har mulighed for at indrette sig så deres målgruppe tilgodeses maksimalt.
 
Samme princip er anvendt i forhold til SFO/fritidsdel, der også får mulighed for at etablere eget kerneområde; men med krav om, at de nærliggende fællesarealer kan indgå i SFO'ens arealanvendelse.
 
Fra Børneuniversets er tidligere tilkendegivet, at fritidsdelen på Drejet 24 ønskes overført som SFO på Snejbjerg Skole. Der foreligger en mæglervurdering på evt. salg af Drejet 24, som giver et estimeret provenu på 3 mio. kr. Det forudsættes, at provenuet ved salget af ejendommen Drejet 24, Snejbjerg, 7400 Herning tillægges anlægsrammen, såfremt SFO-delen skal indgå i byggeriet.
 
I byggeprogrammet er der lagt vægt på de forskellige interessenters egne kerneområder; men også hvordan de i fællesskab får maksimal gavn af de forskellige bygningselementer.
 
I torvet etableres et serveringsområde, hvor både skole, hal, ungdomsskole og forældre, der besøger skolen kan komme.
 
Lokalernes disponering rummer mulighed for gensidig brug. F.eks. anvender skolen hallens idrætsfaciliteter, og hallen anvender skolens lokaler til fritidsaktiviteter for såvel børn, unge, deres forældre som borgere i Snejbjerg og omegn.
 
Samlet set vil den nye skole og hal udgøre et centralt fritids- og kulturcenter for Snejbjerg. Et kraftcenter i lokalområdet, hvor børn, unge og voksne kan lære og være i et konstruktivt fællesskab, hvor der er plads til alle.
 
Såvel skole som hal, indrettes til at tilgode se nuværende behov; men også så byggeriet kan imødekomme den naturlige udvikling af pædagogik, læringsmiljøer og fritidsaktiviteter.
 
Snejbjerg skole og Snejbjerghallen skal i samarbejde udarbejde aftaler om den gensidige benyttelse af bygningens lokaler, herunder anvendelse af fællesarealer.
 
Byggeprogrammet er kvalitetssikret af ekstern rådgiver.
 
Projektet foreslås gennemført som totalentreprise i konkurrence. Der ønskes et nøglefærdigt byggeri.
 
Den totale anlægssum er på 179 mio. kr. incl. forventede indsamlede midler fra lokal området, som udgør ca. 4 mio. kr. incl. moms. Budgetrammen for totalentreprisen er 150 mio. kr. Heraf afsættes en pulje til IT-anskaffelser.
  
Udover budgetramme til entreprisekonkurrencen afsættes en ramme på 29 mio. kr. til uforudsete udgifter, løst inventar og tilkøbsydelser samt til ekstern rådgivning i udførelsesfasen.
 
Oversigt over beløbene fra det vedtagne budget. 

Snejbjerg Skole

Rammerne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen:

Indsatsen har til formål at sygedagpengemodtagere, som har udsigt til at ydelsen ophører kan få en ekstra, målrettet og helhedsorienteret hjælp i form af en sporskifteplan  og indsats.  Den ekstra sporskifteindsats skal ske indenfor de eksisterende lovgivningsmæssige rammer på sygedagpengeområdet.  Tilskuddet ydes som en ekstraordinær saltvandsindsprøjtning til jobcentrene og skal anvendes til en særlig indsats i 2012, dog med mulighed for at overføre uforbrugte midler til 2013. Deltagelse i den særlige indsats er frivillig . Sporskifteplanen kan udarbejdes i et samarbejde mellem borger og rådgiver, hvor det som udgangspunkt er borgeren der sætter egne mål for at overvinde barrierer for at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Beløbet er overført til Herning Kommune. Engangstilskuddet vil indgå i kommunernes samlede regnskabsaflæggelse, og der vil ikke være krav om særskilt afrapportering.

Forslag 1 -  indsats i Jobcenter Herning:

Projektet etableres i et samarbejde mellem Jobcenter Herning og CEB (Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelse).

Målgruppe: sygemeldte borgere får tilbud om Sporskifteplan ved den personlige samtale i uge 40, når det vurderes at borgeren forventes at falde ud af sygedagpengesystemet ved 52. uge - dvs. der er ikke udsigt til raskmelding eller mulighed for forlængelse af sygedagpengeperioden.

De første 100 borgere i målgruppen tilbydes et "rådgiverpanel" , som f.eks kan bestå af:

• økonomisk rådgivning ved revisor/kunderådgiver

• erhvervsvejledning i forhold til brancheskift ved privat konsulentfirma

• "outplacement forløb" - afklarende samtaler hos rekrutteringsvirksomhed

• andre specialister

Alle specialister i panelet vil blive fundet i det private erhvervsliv.

Et sporskifteforløb består af max. 6 timers rådgivning og der afsættes 9.000 kr. pr. borger.

Formålet med sporskifteindsats i Herning Kommune:

• at sikre en styrket indsats for at hjælpe sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet.

• afprøve om et "rådgiverpanel" fra det private erhvervsliv har en effekt.

 Der vil blive udarbejdet et evalueringsdesign med henblik på at evaluere på nytteværdien af projektet.

Forslag 2 - Indsats i Jobcenter Herning:

Forslag 2 beskriver den allerede eksisterende indsats for målgruppen kombineret med et forslag om styrket indsats i overgangen fra sygedagpenge til kontanthjælp eller selvforsørgelse.

Jobcenter Herning har via samarbejdet  med OPP og i samarbejde med CEB styrket indsatsen i forhold til sygedagpengemodtagere. Dette er sket via en tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats. Endvidere er der fokus på  medarbejdernes kompetenceudvikling, således at de er rustet bedst muligt til at løse opgaven i forhold til sygedagpengemodtagerne.

Igennem hele sygeforløbet  bliver den sygemeldte borger informeret om, at sygedagpenge er en korttidsydelse, som ophører senest efter 1 år ligesom der igennem hele forløbet igangsættes individuelle tilpassede aktiviteter med henblik på at bringe den sygemeldte borger tilbage til arbejdsmarkedet

Senest 3 måneder før varighedsbegrænsningen indtræder får borgeren det obligatoriske brev, som informerer om at sygedagpengene ophører ved  varighedsbegrænsningen.

Der afholdes desuden en personlig samtale med alle sygemeldte borgere i uge 40, hvor den sygemeldte borger informeres om, konsekvenserne af at nå varighedsbegrænsningen ved 52. uge og hvilke muligheder der er efter anden lovgivning.

For at kvalificere overdragelsen til andet tilbud foreslås afholdt et overdragelsesmøde mellem sygedagpengemedarbejder, borger og modtagende tilbud/Projektenheden, hvortil de sygemeldte borgere, der er berettigede til kontanthjælp visiteres. Borgere, som ved ophør af sygedagpenge er selvforsørgende, har ligeledes mulighed for at blive visiteret til Projektenheden. Mødet har til formål, at sikre kontinuiteten i et forløb, således at borgeren kan fortsætte i nuværende aktivitet, så vidt den ændrede lovgivning muliggør dette.

Beskæftigelsesudvalget besluttede i møde den 21. maj, at tilskuddet skal anvendes til gennemførelse af forslag 1.   

Ministeriet har på nogle af ministeriets områder fundet, at Herning Kommune ikke har administreret reglerne i overensstemmelse med lovgivningen. Decisionsskrivelsen indeholder bemærkninger på 4 af de områder, som omhandler ydelser og tilskud på Beskæftigelsesministeriets område:  

Det skal således fremgå af næste års beretning,

• hvordan kommunen har fulgt op på området tilbud til udlændinge

• at kommunens udarbejdede procedurer vedrørende de forsikrede ledige følges

• at kommunen har gennemgået alle sager i 2010 vedrørende behovsvurdering i forbindelse med bevilling af behovsbestemt tillæg.

• at kommunens revisor har gennemgået alle kommunens sager på fleksjobområdet fra 1. januar 2010 til 31. december 2010 vedrørende revurderinger.

De i decisionsskrivelsen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen indeholdte bemærkninger er fremkommet på baggrund af BDO/KR’s Revisionsberetninger nr. 8 og nr. 9 vedrørende regnskabsår 2010 samt BDO/KR’s fokusrevison af fleksjobområdet i 2010.

I det følgende gennemgås de enkelte bemærkninger i decisionsskrivelsen, og Beskæftigelsesafdelingens handlinger i forhold til disse anføres.

1. Decisionsskrivelsens bemærkning om tilbud til udlændinge :
I 3 sager var der ikke taget stilling til om borger alene havde ledighed som problem, og derfor skulle tilmeldes som arbejdssøgende. Der er tale om en generel problemstilling. Det er dog vores vurdering, at der er tale om et begrænset antal sager, og at langt hovedparten af borgerne ikke ville skulle tilmeldes som arbejdssøgende i Jobcenteret.
På baggrund heraf skal Ministeriet anmode om, at det fremgår af næste års beretning, hvordan kommunen har fulgt op på området tilbud til udlændinge. 

ad 1. Beskæftigelsesafdelingens handling :
Sociale Ydelser og Integration har konkret sørget for, at matchningen af den konkrete gruppe af udenlandske borgere fremover er i overensstemmelse med deres problematikker. Det drejer sig om flygtninge uden kendskab til hverken sprog, samfund, arbejdsmarked eller andet, hvorfor disse således ikke fremover kan/vil stå registreret som match 1 d.v.s. som borgere med alene ledighed som problem.
 
2. Bemærkning om forsikrede ledige :
I 3 sager er der ikke fulgt rettidigt op på det individuelle kontaktforløb. Der er tale om væsentlige overskridelser. Revisionen har konstateret, at det i alle tilfælde drejer sig om sager, hvor den forsikrede, under deltagelse i tilbud, er fritaget for at stå til rådighed som jobsøgende. Kommunen har oplyst, at der er beskrevne procedure for opfølgningen i denne type sager, men at disse tilsyneladende ikke er efterlevet. Det er således vores vurdering, at der er tale om en generel problemstilling, og at fejlen vedrører en ikke uvæsentlig del af den samlede sagsmængde.

ad 2. Beskæftigelsesafdelingens handling :
Jobcentret har fulgt op på Revisionens bemærkning. Når ledige er i aktivering, kan det individuelle kontaktforløb ifølge LAB-loven gennemføres telefonisk, digitalt eller på anden måde. Jobcenter Hernings praksis på dette område er, at en medarbejder hver uge trækker en liste, der bl.a. fortæller hvilke borgere, der er i denne målgruppe. Der sendes et brev til borgeren, hvori der gives vejledning om jobmuligheder, CV-udarbejdelse og anvendelse af Jobnet mv. I brevet opfordres borgeren til at indsende en "slip" med persondata, såfremt borgeren ønsker en personlig samtale. Denne praksis ophørte utilsigtet i forbindelse med personaleskifte i denne jobfunktion. Da Revisionen gjorde opmærksom på denne fejl genoptog jobcentret selvfølgelig almindelig praksis igen. Denne praksis anvendes således fortsat i Jobcentret. 

3. Bemærkning om behovsvurdering :
I 2 sager vedrørende kontanthjælp er det konstateret, at der ikke er lavet en behovsvurdering i forbindelse med bevilling af behovsbestemt tillæg jf. Aktivlovens § 25f stk. 3. Der er tale om en generel fejl. Det er dog alene i de sager, hvor der efter en behovsmæssig vurdering ikke vil være ret til tillægget, at fejlen vil have udbetalingsmæssig betydning.

ad 3. Beskæftigelsesafdelingens handling :
Sociale Ydelser og Integration er i gang med at gennemgå alle sager, hvor der i 2010 er bevilget behovsbestemt tillæg. Afdelingen ændrede praksis i november 2010, så der nu laves en konkret behovsvurdering i alle sager med bevilling af behovsbestemt tillæg.

4. Revurderinger – fleksjob :
På området for fleksjob er der vedrørende revurderinger til fleksjob i 30 ud af de 42 gennemgåede sager konstateret væsentlige fejl og mangler, der kan have refusionsmæssig betydning. Ministeriet skal på denne baggrund anmode kommunen om at sørge for, at revisor gennemgår alle kommunens sager fra perioden den 1. januar til den 31. december 2010 vedrørende revurderinger på fleksjobområdet, og at statsrefusion vedrørende sagerne berigtiges, således at loven overholdes.
 
ad 4. Beskæftigelsesafdelingens handling :

Beskæftigelsesafdelingen har fremfundet de sager i 2010 vedrørende revurdering på fleksjobområdet, som kommunens revisor skal gennemgå (41 sager). Halvdelen af 2010-fleksjobsagerne er allerede gennemgået af revisor i forbindelse med en tidligere fokusrevision af området. Beskæftigelsesafdelingen har aftalt med KPMG, at revisor gennemgår de resterende 2010 sager vedrørende revurderinger. På baggrund heraf vil kommunen sørge for, at der sker den nødvendige refusionsmæssige berigtigelse i de sager, hvor dette er påkrævet. Berigtigelsen vil således fremgå af den endelige refusionsafregning overfor staten for regnskab 2011.  

Herudover indeholder decisionsskrivelsen nogle anmodninger til revisor om, hvordan revisor skal håndtere tilbagemeldingen til ministeriet i næste års rapport.  

I decisionsskrivelsen er det desuden bemærket, at der har været et udestående vedrørende restafregning for pilotjobcenter 2007 for forudbetalt refusion på ca. 20,5 mio kr. Administrationen kan oplyse, at forholdet er afklaret i regnskab 2011.

Til 1. etape af udvidelse af Trehøjevej har Byrådet den 18. september 2007 (pkt. 322) og 3. november 2009 (pkt. 283) bevilget midler til projektet - i alt 5,604 mio. kr.

Arbejdet er færdiggjort og gennemført som planlagt. Arbejdet med 1. etape har omfattet en udvidelse af Trehøjevej på strækningen Videbækvej til Ørnhøj - mellem Ørnhøj Møbler og Aaskovvej .

De 6,1 km foreslåes anlagt som på 1. etape, med en kørebanebredde på 7,00 m.

Linjeføringen følger eksisterende på hele strækningen.

Eksisterende vejkryds Trehøjevej - Løgagervej ændres af sikkerhedsmæssige grunde til et forskudt firebenet kryds med venstresvingsbaner på Trehøjevej.

Dette betyder, at ca. 200 m af sydlig tilslutning til Trehøjevej omlægges.

Vejudvidelsen kræver, at der sker arealerhvervelse på hele strækningen.

Nedenfor følger en oversigt over, hvor det går fremad, og hvor der er plads til forbedringer, samt en status over målopfyldelse i forhold til indgåede aftaler. Som supplement til sagsfremstillingen - se vedhæftede bilag: Sammenfatning og konklusion, samt selve det grønne regnskab og bilagsrapporter.
 
Hvor går det fremad? 

Positiv udvikling for otte Green Cities mål
I forhold til de 16 miljømål i Green Cities aftalen, som Herning Kommune er tilsluttet, viser det grønne regnskab en positiv udvikling hen imod målopfyldelse for målene indenfor: Borger- og virksomhedsinddragelse, affaldshåndtering, vandforbrug, grønne indkøb, natur og biodiversitet samt CO2-udledning og begrænsning af skadelige stoffer. 

Den samlede udledning af CO2 er faldet væsentligt
Der er sket et samlet fald på 12 % siden 2007, som skyldes samfundsmæssig lavkonjunktur samt mere vedvarende energi og energibesparelser.

Men CO2-udledningen er samtidig, siden 2007 steget med 6 % fra transporten og 4 % fra landbruget – især pga. øget dyrehold.

Væsentlig mere vedvarende energi i elproduktionen
CO2-udledningen fra el forbrug i Herning Kommune er faldet med 60 % siden 2007. Det skyldes, at 84 % af elforsyningen nu kommer fra CO2-neutrale kilder, biomasse og vindkraft.
 
Besparelser på el-forbruget slår igennem især hos borgere og landbrug

Elforbruget er faldet med 5 % siden 2009. Borgerne og landbruget har reduceret elforbruget i 2011, mens industrien har reduceret mest siden 2009.

Også kommunens institutioner har sparet på el og vand

El-forbruget er også faldet i kommunale bygninger særligt i daginstitutionerne. Det skyldes individuelle besparelser samt besparelser på el-opvarmning pga. et lunere år.
Det har medført en CO2-reduktion fra kommunale bygninger på 2,2 % fald pr. år siden 2009, hvor klimakommune-aftalen er indgået, og bringer os lidt tættere på målet, der er 3,5 % pr. år. Institutioner og skoler har også været gode til at spare på vandforbruget, der er faldet med 8 % siden 2007.

Vindmøllerne kommer på landkortet og planlægning fremmer bæredygtig udvikling.
Der er i 2011 igangsat projektplanlægning af vindmølleprojekter med en samlet kapacitet på næsten 27,5 MV svarende til 46 % af klimaplanens mål om ny vindenergi.
 
Marsterplanen for Sportscenter Herning er udarbejdet i 2011 og er et godt eksempel på, at planlægning kan skabe rammer for bæredygtig udvikling.
 
Færre partikler fra trafikken og cykelindsatsen er skudt i gang
Mindre tung trafik og flere, men mere miljøvenlige biler er årsag til at partikeludledningen er faldet med 12 %fra tung trafik og 6 % fra personbiler, mens CO2-udledningen fra den samlede transport er øget med 1,5 % siden 2010.

CO2-reduktion fra bybuskørslen er faldet med 10 % pga. indsætning af minibusser.
Der er desværre samtidig sket et fald i antallet af passagerer i 2011. Desuden har Herning kommune i 2011 skudt cykelindsatsen 'Herning Cykler' i gang.
 
Borgerindsatsen fastholdes
I 2011 er borgerindsatsen uændret, og der har været afholdt Grøn Herning Uge, grøn inspirationsdag mv. Herning Kommune har deltaget i CIDEA, et forskningsprojekt under Københavns Universitet om borgernes klimavaner.  

DRIFT og Genbrug og Affald fortsætter den grønne indsats og naturindsatsen er i stadig udvikling

DRIFT arbejder som eneste enhed i kommunen under miljøledelse, hvilket løbende forbedrer indsatsen. Genbrug og affald har bl.a. haft forsøgsordning med papindsamling, og på naturområdet har man især været god til at inddrage borgerne.
 
Grønne indkøb
Herning Kommune er med i partnerskab for grønne indkøb. I 2011 lever indkøbene fra de centralt indgåede indkøbsaftaler op til ca. 2/3 af partnerskabsmålene.
 
Hvor kan det blive endnu bedre? 

CO2-udledningen fra kommunale aktiviteter er faldet i 2011, men er stadig for høj hvis vi skal nå målene. I 2011 viser tendensen er et svagt fald i CO2-udledningen, men ikke nok til at nå målene. Samlet set udledes der for meget CO2 fra kommunale bygninger, transport og vejbelysning, i forhold til den indgåede klimakommuneaftale og vores Green Cities mål om CO2-reduktion.
 
Færre ressourcer til naturformidlingen og færre grønne flag i institutioner og skoler
Naturformidlingen blev reduceret med ½ årsværk i 2011, hvilket har betydet 2/3 færre naturarrangementer og offentlige ture samt mindre hjælp til grønt spireflag til daginstitutionerne, der er faldet fra tretten til otte. Også grønne flag i skolerne er reduceret. Besparelser og arbejdspres samt nedprioritering er formodentlig årsagen. 

Tilbagegang for økologiske fødevarer i kommunens institutioner
Besparelser i de kommunale køkkener er slået igennem i 2011, og andelen af økologiske fødevarer er nu faldet til 14 %.
 
Green Cities mål hvor udviklingen er stagnerende
For målene om udformning af byggeretningslinjer, miljøledelse og støj er udviklingen stagneret. Målet vedrørende støj er dog ikke så relevant i Herning som i de store kommuner. Udfasning af kemikalier sker i DRIFT, men er endnu ikke implementeret i forhold til kommunens generelle indkøb eller udfasning i bl.a. skoler og daginstitutioner.
 
Lever kommunen op til sine forpligtelser og aftaler
Herning Kommunes grønne regnskab indeholder en opfølgning på indsatserne for at opfylde kommunens grønne mål og forpligtelser. Både de mål kommunen selv har sat sig, samt de mål vi har tilsluttet os via grønne aftaler.
 
Af de vigtigste aftaler og forpligtelser kan nævnes:
 
Lovpligtige områder: Agenda 21 forpligtelser, Miljølovgivning
 
Indgåede aftaler og forpligtigelser:
Green Cities miljøsamarbejdsaftalen. Klimakommuneaftalen. Kurveknækkeaftalen
Partnerskab for grønne indkøb.
 
Herning Kommunes egne miljø, natur og klimamål:
Klimaplan for Herning Kommune. Naturpolitik for Herning Kommune
Andre grønne mål inden for forskellige fagområder
 
I hvor høj grad efterlever Herning Kommune indgåede og egne aftaler og politikker:

Overordnet konklusion
For kommunen som geografisk område er der sket væsentlige forbedringer i forhold til klimabelastningen. Det skyldes bl.a. mere vedvarede energi især i elforsyningen. Samfundskonjunkturerne sammen med lovgivning og incitamenter, information og kampagner, samt borgere og virksomheders energibesparelser, er også vigtige årsager.
 
For kommunen som virksomhed er der overordnet set i 2011 igangsat indsatser for en bæredygtig udvikling og for at nå de grønne mål på flere områder end i 2010.
 
Det går den rigtige vej, men indsatsen skal øges yderligere for at kommunen kan opfylde de grønne forpligtelser, særligt på området vedr. udledning af CO2 fra kommunen som virksomhed.

Der er således fortsat behov for at allokere ressourcer til og udbrede ejerskabet til vore grønne forpligtelser.

I de seneste år har Green Cites samarbejdet udviklet sig til at blive mere udadvendt og til at have en tydeligere stemme i debatten om kommunernes muligheder for at bidrage til en grøn udvikling og omstilling. Samarbejdets ansigt er blevet mere professionelt og kommunernes miljøindsats i højere grad brandet.
 
Samtidig er der kommet mere fokus på det strategiske og projektorienterede i samarbejdet. For eksempel har Green Cities i 2010 fået EU-midler til et fælles projekt: ”Carbon 20”, med deltagelse af mere end 100 virksomheder i de seks kommuner. Herning Kommunes andel er et tilskud på små 400.000 kr. og bidrag i form af arbejdstimer. Der indgår 17 virksomheder fra Herning Kommune i projektet.
 
Samarbejdets kommunikationsplatform og hjemmeside er forbedret, ligesom sekretariatet er blevet mere professionelt.
 
Som konsekvens af denne udvikling er der udarbejdet en ny samarbejdsaftale, som er opdateret i forhold til nationale mål og EU-mål.
 
Den nye samarbejdsaftale
Den nye samarbejdsaftale anbefales af en enig politisk styregruppe i Green Cities. Aftalen fastholder de grundlæggende principper fra den tidligere samarbejdsaftale, dog med nogle strukturelle ændringer samt nye mål og visioner. De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere aftale er:

• Der er nu kun fælles mål inden for 6 områder: Klima, Grundvand, Natur, Økologi Trafik og Affald, frem for de tidligere 16 mål.

• Der er et udvidet fundament samt værktøjer for samarbejdet, som også er forpligtigende, men som kan håndteres mere individuelt tilpasset den enkelte kommune. Det drejer sig f.eks. om: Grønt regnskab, handleplaner for målopfyldelse, grønne indkøb, borger- og virksomhedsinddragelse mv.

• Ekstern revision er bortfaldet til fordel for en fælles synliggørelse af kommunernes grønne resultater, via en årsrapport.

• Øget fokus på fælles projekter og fundraising, samt fælles kommunikationsindsats.

• Sekretariatet etableres som fast sekretariat i en af de deltagende kommuner, til forskel fra tidligere, hvor sekretariatet fulgte formandskommunen og derfor blev nyetableret hvert andet år.

 
Se i øvrigt bilag: ”Green Cities samarbejdsaftale”
 
Hvad indebærer den nye aftale for Herning Kommune?
Grundlæggende er den nye Green Cities samarbejdsaftale en fortsættelse i samme spor som tidligere. Visionen om at være førende grøn kommune er ikke ændret, men det kræver en mere strategisk indsats, hvis man vil beholde den grønne førertrøje.
 
Med den nye struktur i Green Cities vil Herning Kommunes resultater blive mere synlige. Det er en fordel for kommunens branding.
 
For de enkelte måls vedkommende har forvaltningen følgende kommentarer:
Generelt for alle mål gælder, at det vigtigste er at vise en fremdrift og udvikling hen i mod målene og at påvise dette i kommunernes grønne regnskab. – Hvor stor, og på hvilke delområder fremdriften ligger, kan være mere individuelt for kommunerne, da der ofte er meget forskellige vilkår i de forskellige kommuner.
 
Klima
C02 udledningen skal nedbringes
 
Mål:
Vores el- og varmeforsyning er CO2-neutral inden udgangen af 2025

• Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO2 reduceret med 25 % i forhold til 2006.

Kommentar: Målet om CO2-reduktion er det samme som tidligere. Målet danner også baggrund for Herning Kommunes egen klimaplan. Målet om CO2-neutralitet er lidt bredere end Herning Kommunes eget mål, der kun omhandler CO2-neutralitet i varmeforsyningen i 2030 og ikke i 2025.
 
Klimamålene er ambitiøse for alle Green Cities kommunerne, og ligger lidt over regeringens mål. 

Grundvand
Green Cities arbejder aktivt for rent og rigeligt grundvand.
 
Mål:

• Vi beskytter de boringsnære områder og grundvandsdannende oplande

• Vi nedbringer vandforbruget i kommunen og påviser en årlig reduktion med henblik på at opnå:

Et gennemsnitligt forbrug pr. borger på 100 liter/døgn i 2015.
En reduktion i vandforbruget i de kommunale bygninger på 25 % i 2020 i forhold
til 2010.
Et ledningstab fra vandværkerne på maksimalt 5 % i 2020
 
Kommentar: Grundvandsmålet kan effektueres differentieret i forhold til kommunernes virkelighed. Her vil det primært være Herning Kommunes opgave at sætte fokus på grundvandsbeskyttelsen, hvorimod f.eks. København skal arbejde mere aktivt for vandbesparelser.
 
Økologiske fødevarer
Vi vil fremme økologisk fødevareproduktion lokalt og nationalt ved at øge produktionen og anvendelsen af økologiske fødevarer.
 
Mål:

• Mindst 75 % af det kommunale fødevareforbrug er økologisk ved udgangen af 2015

• Mindst 20 % af landbrugsarealet indenfor kommunegrænsen er økologisk ved udgangen af 2025
   
  Den enkelte kommune skal kunne fremvise en positiv udvikling på de to områder samlet set, indtil målene er opnået.
   
  Kommentar: Målet om økologiske fødevarer er tidmæssigt ændret fra 2012 til 2015, hertil er det suppleret med et mål om at fremme økologisk jordbrug generelt i kommunen. Dvs. samarbejde med landbruget mv. – Dette giver en fleksibilitet og mulighed for Herning Kommune, der i forvejen har en økologisk drevet andel af landbrugsjorden, der er større end landsgennemsnittet.
   
  Natur
  Vi vil bevare og udvikle naturen til gavn for dyr, planter og mennesker.
   
  Mål:
  

• Vi øger den biologiske mangfoldighed inden 2015

• Vi øger tilgængeligheden til, anvendelse af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur.
   
  Naturmålet ligger helt i tråd med kommunens naturpolitik og den måde Herning Kommune arbejder med naturområdet på.
   
  Trafik
  Vi vil sikre mobilitet og tilgængelighed på et bæredygtigt grundlag. Mobilitet og
  tilgængelighedeskal fastholdes både i byerne og mellem by og land.
   
  Mål:
  

• Af den samlede trafik i medlemskommunerne skal cykeltrafikken og den kollektive trafik samlet set være øget med 25% i 2020 – alternativt skal biltrafikken reduceres  med 25%, målt i forhold til 2010.
  

• I 2025 er mindst 50 % af biltransporten baseret på alternative drivmidler.

• Mængden af ultrafine partikler i byluften skal nedbringes inden 2015.

 
Det er svært at vurdere, hvilke muligheder Herning Kommune har for målopfyldelse i forhold til trafikmålet, idet kommunen ikke tidligere har haft et tilsvarende mål. Dog har vi allerede en række intentioner og målsætninger om trafik i vores klimaplan. Målet om 50 % alternative drivmidler i 2025, er højre end målet i kommunens klimaplan, der siger 20 % i 2020. Hvilket vil kræve en større fokus på indsatsen, for bl.a. at understøtte elbiler. Det nye Green Cities mål om transport passer godt med at, kommunen gør en ekstra indsats for cyklisme gennem ’Herning Cykler’.
 
Affald
Vi vil bidrage aktivt og ambitiøst til øget genanvendelse.
 
Mål:

• 30% reduktion af mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdninger i 2018 i forhold til 2010.
  

• 25% genanvendelse af plast og 20% genanvendelse af metal fra husholdninger i 2018 i forhold til potentialet.

 
Målet om affald er blevet til på baggrund af ønske fra Herning Kommunes Teknik- og Miljøudvalg i forbindelse med forhåndsgodkendelse af den nye Green Cities samarbejdsaftale. Målet forventes at kunne nås på kommunens genbrugspladser, såfremt formidlingsindsatsen intensiveres. Opnåelse af målet vil også give en væsentlig økonomisk gevinst, idet kommunen får en indtægt på det sorterede affald, hvorimod det koster penge at komme af med det forbrændingsegnede affald.
 
Økonomi
Herning Kommune har pt. et Green Cities budget på 206.000 kr. pr år. Et budget der dækker kontingent, revision, deltagelse i møder og konferencer mv.
 
I forbindelse med at Green Cities allerede i løbet af 2011 er begyndt at skifte gear, skete der en marginal kontingent stigning fra 55.000 kr. pr. år til 70.000 kr. i 2012, en stigning Herning Kommune har finansieret via driftsbudgettet.
 
Dette kontingent vil blive fastholdt for 2013 og frem, og økonomien er derfor uændret i den nye Green Cities samarbejdsaftale.

 
Samlet vurdering
Såfremt Herning Kommune fortsat ønsker at fremme bæredygtig udvikling og fremstå som den grønne frontløberkommune, den hidtil har været, vurderer forvaltningen, at det samlet set vil være profitabelt for Herning Kommune fortsat at deltage i Green Cities samarbejdet indenfor de nye rammer. Konkurrencen er stor, og det kræver derfor en aktiv indsats, prioritering og dokumentation af resultater, at føre de grønne mål ud i livet i alle relevante sammenhænge.

Byrådet har udpeget Finn Stengel Petersen som Herning Kommunes repræsentant i Green Cities-samarbejdet.

Tillæg nr. 4 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 omhandler ændring af opland G1, G2 og G3 i forbindelse med kloakrenovering i Haderup.
 
Oplandene G1, G2 og G3 er i dag fælleskloakeret, men Herning Vand A/S ønsker at udføre separat kloakering i de tre oplande.

Området forventes optaget i spildevandsplanen, idet oplandsgrænserne i Haderup ændres i forbindelse med tillægget;

De berørte oplande omfatter samlet et befæstet areal på 15,8 ha (kommunale veje, private matrikler mv.).  

Herning Vand A/S har i samarbejde med Herning Kommune afholdt et borgermøde i Haderup den 1. marts 2012, hvor der blev orienteret om de planlagte separeringsprojekter, som forventes gennemført i perioden 2012-2020 efter nedenstående plan.

Efter separeringen vil spildevandet blive ledt til Haderup Renseanlæg (overpumpning til Herning Renseanlæg ved nedlæggelse af anlægget), mens regnvandet ledes til Haderup Å via regnvandsbassiner. I forbindelse med separeringen nedlægges 5 overløb til Haderup Å, hvilket er en miljømæssig forbedring i forhold til vandløbet.

Der etableres bassiner til opsamling af regnvand fra de 3 oplande. Der er planlagt forsinkelse af regnvandet inden udløb i Haderis  Å.

Bassin for opland G1 placeres på matrikel 1cc, Haderup By, Haderup, som ejes af privat lodsejer. Herning Vand har indgået frivillig aftale med lodsejeren med henblik på tinglysning af rettighed til etablering af regnvandssø inkl. erstatning. Herved kan eller skal der ikke eksproprieres.

Bassin for opland G2 placeres på Haderup Renseanlæg, matrikel 7ad, Haderup By, Haderup i forbindelse med nedlæggelse af anlægget. Matrikel 7ad ejes af Herning Vand A/S.

Bassin for opland G3 placeres på matrikel 1az, Haderup by, Haderup, som ejes af Herning Kommune.

For bassinplacering på matrikel ejet af Herning Kommune behandles arealoverdragelse fra Herning Kommune til Herning Vand A/S på særskilt dagsordenpunkt.

Forslag til tillæg nr. 4 skal fremlægges i en høringsperiode på 8 uger, hvorefter det fremsendes til endelig godkendelse med de eventuelle ændringer som høringen har givet anledning til.

Tillæg nr. 6 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 omhandler ændring af opland S01S i forbindelse med kloakrenovering i Sørvad.

Opland S01S er i dag fælleskloakeret, men Herning Vand ønsker at separere kloakken i oplandet:

Herning Vand ønsker desuden at anlægge regnvandsbassiner til opsamling og rensning af regnvand fra opland S01S og en række øvrige oplande i Sørvad:

Bassiner for oplandene S01S, S06/S06S.P, S07S, S08S, S09S, S10S, S13S, S14S, S15S og S20S placeres ved hhv. Mølletoften og Enghavevej på matrikel 2as og 2gø, Hundkjær, Vinding, som ejes af privat lodsejer. Herning Vand oplyser, at der er indgået aftale med lodsejer om placering af bassinerne. Ekspropriationsbeslutning behandles på særskilt dagsordenspunkt. Der etableres ét udløb fra bassinerne til Vegen Å.

Bassin for opland S03S, S04S, S11S, S12S og S21S/S21S.P placeres ved Grønningen på matrikel 1r og 3im, Vognstrup og Sdr. Lund, Vinding, som ejes af Herning Kommune. Herning Vand A/S oplyser, at Herning Kommune har accepteret bassinplacering og godkendt erstatningstilbud. Der etableres udløb fra bassinet til Vegen Å.

Bassin for opland S16S/S16S.P og S18S placeres på matrikel 2t, Tyregård, Vinding som ejes af privat lodsejer. Herning Vand oplyser, at der er indgået aftale med lodsejer om placering af bassin. Ekspropriationsbeslutning er truffet 6. marts 2012. Der etableres udløb fra bassinet til Vegen Å.

I forbindelse med anlæggelse af de nye regnvandsbassiner med tilhørende 3 nye udløb nedlægges de mange nuværende, uforsinkede udløb fra oplandende. Der er dermed tale om en miljømæssig forbedring i forhold til recipienten. 

Herning Vand har i samarbejde med Herning Kommune afholdt et borgermøde i Sørvad i oktober 2011. På mødet blev borgerne orienteret om de planlagte projekter med kloakseparering og anlæggelse af bassiner.

Herning Vand A/S forventer, at separeringsprojektet i Sørvad påbegyndes i sidste halvdel af 2012. Den endelige beslutning vedr. projektopstart tager Herning Vands bestyrelse dog først i efteråret 2012.

Forslag til tillæg nr. 6 skal fremlægges i en høringsperiode på 8 uger, hvorefter det fremsendes til endelig godkendelse med de eventuelle ændringer, som høringen har givet anledning til. 

Tillæg nr. 12 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 omhandler ændring af opland A14 i forbindelse etablering af nyt regnvandsbassin, der skal håndtere overfladevandet fra kloakoplandet ved Golfvej.

I 2009 blev der i området ved Golfvej nedlagt et uforsinket udløb og regnvandet blev afskåret til grøft og forsinket i regnvandssø ved Golfbanen inden afledning til Herningsholm Å. Regnvandssøen håndterer i dag regnvand fra opland A14 og A31. Denne forbedring var imidlertid ikke tilstrækkelig til at undgå oversvømmelser af dele af golfbanen ved kraftige regnhændelser.

For bedre at sikre området ved Golfvej og golfbanen mod fremtidige oversvømmelser ønskes opland A14 delt i 2 oplande A14-1 og A14-2. Regnvandet fra de 2 delområder ønskes håndteret med hver deres udledning via regnvandsbassin til henholdsvis Herningsholm Å og Hammerum Bæk.

Området forventes optaget i spildevandsplanen, idet oplands grænserne ændres i forbindelse med tillægget;
 

Alle oplande er separat kloakerede og spildevandet afledes til Herning Renseanlæg.
 
Der etableres bassin til opsamling af regnvand fra opland A14-2 og  Y04. Der er planlagt forsinkelse af regnvandet inden udløb i Hammerum Bæk.
 
Bassin for opland A14-2 og Y04 placeres på matrikel nr. 1ab Gjellerup-Lund By, Gjellerup, som ejes af Herning Kommune. Arealerhvervelse er godkendt af Byrådet den 8. maj 2012.
 
Forslag til tillæg nr. 12 skal fremlægges i en høringsperiode på 8 uger, hvorefter det fremsendes til endelig godkendelse med de eventuelle ændringer som høringen har givet anledning til.

I kvalitetsstandarderne er der enten foretaget få redaktionelle ændringer eller der er foretaget præciseringer af praksis i forhold til den nuværende service. Der er ikke foretaget ændringer med betydning for serviceniveauet.
 
I bilag 1 er der en oversigt over kvalitetsstandarderne og de ændringer, der er foretaget ved hver af disse. I bilag 2 ses udkast til reviderede kvalitetsstandarder.
 
I forhold til alle kvalitetsstandarderne er tilføjet, at fristen for klager er "inden for 4 uger efter den dato, hvor borgeren har modtaget afgørelsen".
 
Der foreslås, at følgende 2 kvalitetsstandarder under § 83 bortfalder, grundet at de er indeholdt i andre standarder:
 

Kvalitetsstandarderne for §83 og 86 har været i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet.

Ældrerådet har taget revisionen til efterretning og har ikke indsendt kommentarer (bilag 3).

Handicaprådet har indsendt høringssvar med kommentarer til revisionen (bilag 4).

Administrationen har udledt følgende punkter ud fra høringssvaret:

1. Der fremsættes ønske om, at der udleveres en kopi af kvalitetsstandarden til borgere, der bliver visiteret til hjælp efter §§ 83 og 86 (jf. punkt 1 og 7 i høringsbrevet).

2. Der fremsættes ønske om, at der sker en bedre forventningsafstemning, således at der sker en afstemning af borgerens forventninger og de ydelser, der bliver bevilget (jf. punkterne 1, 2, 3, 4 og 6 i høringsbrevet).

3. Der fremsættes ønske om, at der udarbejdes regler specifikt for hævning af penge (jf. punkt 5 i høringsbrevet).

4. Der fremsættes ønske om, at ordlyden under punktet "Hvilke behov skal ydelsen dække" for alle kvalitetsstandarder bliver omskrevet til "Ydelsen skal dække behov, som borgeren midlertidigt eller varigt ikke selv er i stand til at varetage på grund af nedsat fysisk, psykisk, social funktionsevne eller særlige sociale behov" (jf. punkt 8 i høringsbrevet)

Administrationen har følgende kommentarer til de fire punkter:

1. Udlevering af kopi af kvalitetsstandarderne

Kvalitetsstandarderne beskriver det generelle serviceniveau for alle borgere i Herning Kommune. Alle visitationer tager udgangspunkt i en konkret vurdering af de behov, som borgeren har ud fra en individuel vurdering af borgerens fysiske, psykiske og/eller sociale forhold. Bevillingsbrevet beskriver de konkrete ydelser, som borgerne tildeles, hvilket kvalitetsstandarderne ikke gør.

Administrationen anbefaler derfor ikke, at der udleveres en kopi af kvalitetsstandarderne, da det kan være forvirrende for borgerne at forholde sig både til bevillingsbrevet og til en gerenel beskrivelse af serviceniveauet. Endvidere kan kvalitetsstandarderne findes på Herning Kommunes hjemmeside.

2. Forventningsafstemning

Det er kommunens opgave at sikre, at brugeren og eventuelle pårørende opnår en forståelse og en accept for omfanget af de tildelte ydelser. Dette skal ske gennem en god dialog med brugere og eventuelle pårørende. Den gode dialog starter allerede ved visitationen.
 

Skulle der opstå tilfælde, hvor borgeren er usikker på, hvad den bevilgede hjælp indebærer eller borgeren er utilfreds med den tildelte hjælp, opfordres borgeren til at drøfte dette med leverandøren eller Visitationsenheden med henblik på at få en uddybning af den tildelte hjælp eller en eventuel revurdering. 

Administrationen anbefaler et fortsat fokus på den gode dialog.

3. Håndtering af borgernes penge

Kvalitetsstandarden "Bank/posthus" giver en ramme for varetagelse af nødvendige ærinder i bank/på posthus. I standarden lægges der grundlæggende op til, at så meget som muligt sker elektronisk.

I de enkelte tilfælde hvor der bevilges timer til at foretage ydelsen "håndtering af borgernes penge" anbefaler administrationen, at der udarbejdes en specifik skriftlig aftale mellem borger og leverandør med henbllik på at mindske risikoen for uheldige situationer.

4. Ændret ordlyd af afsnittet "Hvilke behov skal ydelsen dække" i alle kvalitetsstandarder

Indholdet i forslaget fra Handicaprådet vurderes allerede at indgå i afsnittet "Modtagere af ydelsen".  

Administrationen vurderer derfor, at der ikke er behov for en omformulering i kvalitetsstandarderne.

Samlet vurderes det ikke, at høringssvarene medfører ændringer af de fremsendte kvalitetsstandarder, men at høringssvarene har angivet nogle opmærksomhedspunkter, som Sundhed og Ældre vil tage med i det videre arbejde.

Koordineringen af rammeaftalerne for de specialiserede sociale tilbud efter Serviceloven og tilbud på det almene boligområde efter almenboligloven overgik den 15. marts 2011 fra regionsrådet til kommunalbestyrelserne. Koordineringen af specialundervisningsområdet forblev i regionsrådet, og Udviklingsstrategiens kapitel 6 om specialundervisningsområdet er derfor udarbejdet af Region Midtjylland.

Udviklingsstrategi 2013 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften det kommende år. Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget er blevet præsenteret for Herning Kommunes input til Udviklingsstrategi 2013 på møder henholdsvis 1. februar 2012, 8. februar 2012 og 22. februar 2012.

Udviklingsstrategien er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter for administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.

Der er aftalt følgende områder, hvor kommunerne og regionen i fællesskab vil igangsætte udviklingsinitiativer:

• Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud

• Overgang fra barn til voksen

• Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser

• Tilsyn med anbringelsessteder og opholdssteder

I forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftale 2013 har kommunerne lavet en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2013. Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af Rammeaftale 2013. Samtidig forventer kommunerne et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi.

KKR Midtjylland (KommuneKontaktRåd) har på møde den 21. marts 2012 behandlet udkast til Udviklingsstrategi 2013. Efterfølgende har KKR-formandskabet drøftet Udviklingsstrategi 2013 med regionsrådsformanden i Region Midtjylland, og parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet.

Sagen er behandlet i Beskæftigelsesudvalget 21. maj 2012, Børne- og Familieudvalget 23. maj 2012 og Social- og Sundhedsudvalget 30. maj 2012.

Herning Kommune og Herning Svømmehal har i forbindelse med opståede problemer med stålbelægningen i 25 meter bassinet anmodet Midtconsult om at udarbejde en gennemgående tilstandsvurdering, og der blev den 08.03.2012 afholdt opstartsmøde med repræsentanter fra Midtconsult, Force Technologi, Kommunale Ejendomme, Herning Svømmehal samt Kultur og Fritidsafdelingen.

Midtconsult har i forlængelse heraf foretaget en komplet gennemgang af svømmehallens bygninger og installationer, således at der er skabt et overblik over evt. skader og problemer, som nødvendigvis må prioriteres til renovering inden for en 5 årig periode.

Rapporten konkluderer, at der er behov for en ”her og nu” renovering af stålbassiner og betonkonstruktioner med en anslået udgift på 680.000 kr., og at der inden for en 5 årig periode skal renoveres for yderligere 3,5 mio. kr. (evt. i forbindelse med etablering af nyt 50 m bassin).

Det skal bemærkes, at det udvendige 50 m bassin ikke er omhandlet af tilstandsrapporten, som er gennemgået og afleveret til Kultur- og Fritidsafdelingen den 09.05.2012.

De "her og nu nødvendige reparationer" vil skulle gennemføres i en lukningsperiode juli 2012 og skal varsles hurtigst muligt.

Udgiften i 2012 vil kunne finansieres med 100.000 kr. fra Kommunale Ejendommes budget til vedligeholdelse af Svømmehallen og 580.000 kr. fra resterende Kulturkabale-driftsmidler, som ikke vil blive forbrugt i 2012 (afhængig af Kolorittens udflytning).

Projektet foreslås gennemført som et anlægsprojekt.