Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Erhvervspolitik

Erhvervspolitik

Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores kommune. Det er fra erhvervslivet, kommunen bl.a. får sit indtægtsgrundlag samt udvikler sig og vækster.

Ofte er det erhvervslivet, der først implementerer de nyeste tendenser, viden og teknologier, fordi erhvervslivet har én tiltro til, at nyt giver konkurrencefordele.

Samarbejde med mange aktører

Kommunen vil samarbejde med mange aktører om at fremme erhvervspolitikken. Således vil kommunen samarbejde med såvel Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande som med de tre mindre erhvervsråd/erhvervsforeninger i kommunen. Kommunen har sin egen erhvervsserviceenhed Infogate, og kommunen vil samarbejde med eksterne erhvervsfremmeaktører, videncenter, etc.

Vores vision er at skabe gode og dynamiske rammer for vækst og indtjening hos virksomheder og borgere på et bæredygtigt grundlag. Vi vil således sætte fokus på, at virksomhederne vækster, fordi vækst er en forudsætning for, at både virksomheder og borgere opnår en positiv og stigende indtjening samt øget velfærd.

Bæredygtigt grundlag

Rammerne skal skabes på et bæredygtigt grundlag, således at de blandt andet har langtidsvirkning, udviser miljømæssig og social ansvarlighed samt hviler på et økonomisk realistisk grundlag.

Erhvervspolitikken har tæt sammenhæng og til tider overlap med beskæftigelsespolitikken og uddannelsespolitikken. Endvidere er der andre politikområder, som erhvervspolitikken relaterer sig til. Derudover må kommunes erhvervspolitik gerne kunne spille sammen med Den Nationale Vækstpolitik, Region Midtjyllands Erhvervsudviklingsstrategi og EU´s fokus på erhvervsområdet.

Tager udgangspunkt i styrker og svagheder

Herning Kommunes Erhvervspolitik tager udgangspunkt i erhvervslivets særlige styrker og svagheder og i de muligheder og trusler, virksomhederne står overfor. Med udgangspunkt i analyser og viden om erhvervspolitiske indsatsfelter, har kommunen udpeget følgende seks fokusområder:

  • Styrkelse af arbejdskraften
  • Fremme udvikling i virksomheder
  • Fremme iværksætteri
  • Bedre infrastruktur
  • Brugervenlig virksomhedsservice
  • Herning en mere attraktiv by

I relation til de seks fokusområder vil der årligt blive opstillet en prioriteret handlingsplan, der blandt andet stiller forslag til anvendelse af de økonomiske midler på området.

Siden er opdateret den 17. februar 2010
Sideansvarlig: Merete Gammelmark, By, Erhverv og Kultur
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.

Se også:

Kontakt

By, Erhverv, og Kultur
Planafdelingen
Rådhuset, Torvet
7400 Herning
Tlf.: 96 28 28 28
E-mail: bek@herning.dk
Send e-mail med digital signatur