Arrangementer på Herning Torv
Herning Kommune kan give tilladelse til midlertidige arrangementer på Herning Torv - byens helt centrale plads og et mødested for byens borgere.
Hvilke arrangementer?
Der skal for eksempel indhentes tilladelse til anvendelse af Torvet i følgende tilfælde:
- I forbindelse med midlertidige arrangementer (koncerter, dans, teater, optog, tombola
eller lignende) - Ved musikarrangementer
- Ved cykelløb og lignende idrætsstævner
- Ved etablering af særlig belysning
- Ved lejlighedsvis alkoholbevilling
Det er et krav, at ansøger gennemgår hele arrangementet med Torvemesteren inden afviklingen. Torvemesteren vil kunne være behjælpelig med råd og anvisninger.
Ansøgning
Ansøgning med beskrivelse af arrangementets karakter, varighed, omfang og placering på
Torvet sendes til Herning Kommune, Teknik og Miljø, Torvegruppen.
Herning Kommune videreformidler kontakten til Herning Politi, hvor dette vil være aktuelt.