Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Spildevand og overfladevand

Spildevand

Virksomheder og lignende, der afleder spildevand skal have en tilslutningstilladelse fra Herning Kommune. 

Spildevand fra virksomheder består af:

  • Sanitært spildevand (fra baderum, toilet og køkken)
  • Overfladevand (regnvand fra tagflader og befæstede arealer)
  • Spildevand fra virksomhedens produktion (processpildevand, spildevand fra rengøring i produktionen m.m.)

Ansøgning om tilslutningstilladelse

Der findes ingen gode ansøgningsskemaer, så vi anbefaler, at virksomheden går frem efter følgende liste over de oplysninger en ansøgning skal indeholde. Listen er generel, og derfor kan der være punkter eller dele af punkter, som ikke er relevante for jer. Tilsvarende kan vi få behov for flere oplysninger end dem, der kan nævnes på en generel liste.

Hvis nogle af oplysningerne kræver analyser af spildevandet, skal I ikke sætte dette i værk, før det er aftalt med kommunen. Der skal bl.a. laves aftaler om udtagningssted, metoder til udtagning og analyser m.m.

I skal være opmærksom på, at der ved spildevand forstås alt vand der afledes fra virksomheden. Ansøgningen skal derfor omfatte både spildevand fra produktionen, sanitært spildevand og overfladevand.

Oplysninger i en ansøgning om spildevandstilladelse:

  • Virksomhedens navn, adresse, telefon, e-mail, CVR- og P-nummer.
  • Kontaktperson vedr. spildevandsafledningen og ansøgningen.
  • Tegning over virksomhedens samlede, interne kloaksystem med angivelse af afledningspunkter for processpildevand, renseanlæg, rense-, inspektions- og målebrønde samt eventuelt system til regnvand. Tegning over tilslutninger til kommunens spildevandssystem og evt. regnvandssystem.
  • Alle vandstrømme gennem virksomheden, herunder vand ind på virksomheden (vandværk, egen boring, overfladevand og vand fra omfangsdræn m.v.) og vand ud af virksomheden (spildevand, i produkter, i affald, fordampning, nedsivning m.v.).
  • Årligt vandforbrug, fordelt på kilder (vandværk, egen boring, overfladevand m.v.).
  • Processer hvor spildevandet dannes, herunder produktionsprocesser, vand fra rengøring af og ved procesanlæg, vaskepladser, befæstede arealer osv.
  • Spildevandsmængder oplyst som max. afledning pr. år og pr. time samt oplysninger om hvordan udledningen forløber over tid (konstant, periodisk).
  • Spildevandskvaliteten og dens variation, herunder temperatur, pH og indhold af forurenende stoffer og disses miljømæssige egenskaber (nedbrydelighed, bioakkumulering og giftighed m.v.). Spildevandets indhold af stoffer på "Listen over uønskede stoffer", Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2000. Eksisterende viden om stoffernes miljømæssige egenskaber kan ofte skaffes hos produktleverandørerne.
  • Rensning af spildevandet inden afledning, herunder med oplysninger om processer og renseeffektivitet, (fx type og dimensionering af sandfang og olieudskillere), anvendte hjælpestoffer samt håndtering og bortskaffelse af affald m.v. fra renseprocessen.
  • Anvendelsen af renere teknologi og vandsparende processer i forbindelse med de processer, hvor spildevandet dannes og renses.
  • Datablade for råvarer og hjælpestoffer, der ender i spildevandet.
  • Resultater af evt. tæthedskontrol og/eller TV-inspektion af virksomhedens kloaksystem.
  • Virksomhedens egenkontrol med spildevandet inden afledning.
  • Evt. andre forhold ved spildevand og afledning, som virksomheden finder relevant.

Ansøgningen skal sendes til Herning Kommune, Teknik og Miljø, Torvet, 7400 Herning. På baggrund af de indsendte oplysninger udarbejder vi en tilslutningstilladelse.

Vær opmærksom på
Spildevand, der indeholder olie- eller benzinprodukter, skal afledes gennem sandfang og benzin- og olieudskiller. Det gælder bl.a.:

  • Vand fra værkstedslokaler
  • Vand fra vaskehaller og -pladser
  • Overfaldevand fra arealer, hvor der er risiko for spild af olieprodukter (fx påfyldningspladser)

Spildevand, der indeholder fedtrester, skal afledes gennem slamfang og fedtudskiller.

Siden er opdateret den 14. december 2011
Sideansvarlig: Tove Andersen, Virksomhedsmiljø
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.