Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Slamfang og fedtudskillere

Spildevand som indeholder fedt giver problemer i kloaksystemet, fordi fedtet størkner i kloakledningerne og stopper dem til og forringer renseanlæggets drift. Fedtholdigt spildevand skal derfor renses i en fedtudskiller, inden det ledes videre i spildevandskloakken.

Fedtudskillere skal etableres på afløb fra erhvervslokaliteter, hvor der under normal drift kan forekomme fedt i afløbsvandet, og hvor der er risiko for spild af fedt og olie (vegetabilsk el. animalsk), fx restauranter, pizzeriaer, grillbarer, slagtere, institutionskøkkener og lign.

I Herning Kommune skal der som udgangspunkt altid etableres et slamfang før fedtudskilleren.

Vær opmærksom på, at 

  • Det er vigtigt, at fedtudskilleren har den rigtige størrelse, hvis den skal virke efter hensigten. Derfor skal dimensioneringsberegning indsendes til godkendelse hos Herning Kommune, inden udskilleranlægget etableres. Dette gælder også, hvis udskilleren etableres inden døre.
  • Enhver tilslutning af spildevand fra industri kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Du kan søge tilladelse ved at benytte "Ansøgningsskema for fedtudskiller".
  • Når fedtudskillere og slamfang skal etableres, renoveres eller flyttes, skal arbejdet udføres af en autoriseret kloakmester. Færdigmelding af arbejdet til kommunen foretages af kloakmesteren.
  • Hvis du etablerer en fedtudskiller i forbindelse med nybyggeri, tilbygning, ombygning eller andre forandringer herunder ændringer af byggeriets anvendelse, kræver det en byggetilladelse.  

Indretning og funktion

 

Et fedtudskilleranlæg består normalt af følgende:

  1. Slamfang
  2. Fedtudskiller
  3. Rørledninger fra afløb til fedtudskiller
  4. Udluftningsledninger

Slamfang og fedtudskiller virker ved hjælp af tyngdeloven: Det materiale, der er tungere end vand, vil bundfældes, mens det materiale, der er lettere end vand, flyder ovenpå. Sand, grus, jord, brusk, knogler og lign. vil derfor bundfældes i slamfanget, mens det fedtholdige vand ledes til fedtudskilleren, hvor fedtet vil blive aflejret øverst.

Dimensionering

 

Fedtudskilleranlæg skal udformes og dimensioneres, så fedt og olie i vandet tilbageholdes under normal drift og ved forudseelige uheld. Dimensioneringen skal tage højde for både typen og mængden af det tilførte spildevand.

Retningslinjer for dimensionering af fedtudskillere og slamfang kan findes i "Se også".

Siden er opdateret den 14. december 2011
Sideansvarlig: Miljø og Klima, Virksomhedsmiljø
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.

Selvbetjening

Kontakt

Teknik og Miljø
Miljø og Klima
Rådhuset, Torvet
Indgang C
7400 Herning

Tlf.: 96 28 80 40
E-mail: teknik@herning.dk
Kontaktperson
Trine Grud Fisker
Tlf.: 96 28 80 98
E-mail: teknik@herning.dk