Det bedste er at bruge overskudsjorden på matriklen, men hvis du brug for at flytte jorden, skal du være opmærksom på nedenstående.
Vidste du, at jorden i dele af byzoner betragtes som lettere forurenet? Vi siger at disse arealer er områdeklassificeret.
Du kan se om du bor på en ejendom omfattet af områdeklassificeringen på hjemmesiden, under områdeklassificering.
Konsekvenserne af områdeklassificeringen er at man på forhånd skal anmelde flytning af jord fra de ejendomme, der er omfattet af områdeklassificeringen. Anmeldelsen skal ske til Herning Kommune, Jord og Grundvand på et skema, som du kan finde under Selvbetjening her på siden.
Det vil normalt også kræve at jorden skal analyseres (én prøve pr. påbegyndt 120 tons) inden den må flyttes. Kontakt Jord og Grundvand for anvisning af prøvetagere, og hvad jorden efterfølgende må bruges til.
Flytning af nedenstående skal altid på forhånd anmeldes til Jord og Grundvand
-
forurenet jord
-
jord fra kortlagte arealer
-
jord fra offentlige vejarealer
-
jord fra arealer omfattet af områdeklassificering
Det skal understreges at jord fra arealer, der ikke er omfattet af områdeklassificering eller de øvrige punkter herovre, kan betragtes som ren nok til fri anvendelse. Jorden kan derfor uden videre genanvendes til bygge- og anlægsprojekter, herunder også støjvoldsprojekter i Områder for Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) f.eks. ved Koustrupparken langs motorvejen, som returjord til råstofgrave med dispensation, og som fyld på landbrugsjord mv.
Hvis den samlede jordmængde fra projektet er mindre end 1 m3, kan du som privat borger aflevere jorden på kommunens genbrugsplads på Mørupvej uden analyse.
Vær venligst opmærksom på, at du selv skal kunne oplyse på pladsen, om jorden er fra en ejendom omfattet af områdeklassificering eller ej.
Hvis jorden er fra et kortlagt areal, skal du ved afleveringen udfylde et skema med adressen, som jorden kommer fra.