Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Godkendelse af husdyrbrug

Godkendelse af husdyrbrug
Kommunen skal behandle alle etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug samt ændringer af udbringningsarealer efter "Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug". Sagsbehandlingen afhænger af husdyrbrugets størrelse. 

3-15 dyreenheder

For etableringer, udvidelser eller ændringer af dyrehold fra 3 - 15 dyreenheder skal du anmelde det til kommunen, på ansøgningsskemaet "Anmeldelse om udvidelse af husdyrproduktion", underskrevet og fremsendt til Land og Natur, vedlagt de nævnte oversigtskort over stald- og opbevaringsanlæg samt et kort over udbringningsarealer. Anmeldeskemaet kan hentes under selvbetjening.

Landbrug med pelsdyr fra 3 - 15 dyreenheder skal ansøge på Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem.

15 - 75 dyreenheder (§ 10)

For etablering, udvidelse eller ændringer af dyrehold, der efter ansøgningen er fra 15 - 75 dyreenheder, skal du bruge ansøgningsskemaet, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor der også er en udførlig vejledning. Du skal også udfylde skemaet "Anmeldelse om udvidelse af husdyrproduktion", og sende det til kommunen sammen med oversigtskort, bygningsudvidelser, opbevaringsanlæg og udbringningsarealer.

Over 75 dyreenheder (§ 11 og 12)

Alle øvrige husdyrproduktioner, der etableres, udvides eller ændres og som efter ansøgningen er på mere end 75 dyreenheder kræver en miljøgodkendelse.

Ansøgning om miljøgodkendelse skal ske på Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem.

Anmeldeordningen (§ 19)

Der er kommet 5 nye anmeldeordninger for henholdsvis opførelse af ensilagepladser og ensilagesiloer, opbevaringsanlæg til husdyrgødning, udvidelser af staldanlæg til opfyldelse af dyrevelfærdskrav, skift i dyretype i eksisterende staldanlæg samt udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde.

For hver anmeldeordning er der en række betingelser for at anvende ordningen. Det skal sikre, at det der anmeldes, ikke medfører nogen skade på miljø eller landskab. Anmelder skal dokumentere, at betingelserne er opfyldt, hvorefter kommunen træffer afgør om anmeldelsen kan godtages, eller om der kræves en tilladelse eller godkendelse efter de normale bestemmelser. Anmeldeskemaerne kan hentes under selvbetjening.

Udbringningsarealer hos tredjemand (§ 16)

For godkendelse af ikke robuste arealer til brug for udbringning af husdyrgødning, skal du også indsende en ansøgning gennem Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem.

Hørings- og offentlighedsfaser for tilladelser og godkendelser

  • Landbrug med pelsdyr 3 - 15 dyreeheder: 7 - 10 uger
  • 15 - 75 dyreenheder: 7 - 10 uger
  • 75 - 250 dyreenheder: 7 uger
  • Over 250 dyreenheder: 12 uger

Siden er opdateret den 20. januar 2012
Sideansvarlig: Niels O. Jensen, Miljø og Klima
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.