Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Udstykning: Drejervej

Erhverv

Sunds - gode vejforbindelser i alle retninger.

Postnummer: 7451 By: Sunds
Udstykning: Drejervej
Samlet areal: 22.689 m2 Virksomhedsklasse: -
Kvadratmeterpris: 94 kr/m2 Benyttelsesgrad: 50 %

Sunds ligger ca. 7 km nord for Herning, hvor vejen herfra deler sig mod Skive og Viborg. Byen har gode vejforbindelser i alle retninger, og ligger lige op til hovedvej 12 og 34 og det tager kun få minutter - så er man på motorvejen. Herudover er Sunds placeret mindre end 20 km fra Karup Lufthavn og kun en halv times kørsel fra Holstebro. Herudover tager det kun 40 minutter at køre til Skive og Viborg. Området har allerede etablerede virksomheder herunder blandt andet facadebyggeri, produktion af vinduer og døre, producent af betonprodukter og metalvareproduktion.

Areal og pris

Pris I alt Solgt Reserveret Ledigt
Areal 194 kr/m28.150 m20 m28.150 m20 m2
Areal 294 kr/m214.539 m20 m20 m214.539 m2

* Eksklusiv byggemodning.

Købesummen indeholder

I købesummen er indeholdt parcellens andel af udgifter til kørebane, kantsten, græsrabatter og kloaktilslutningsbidrag. Ud over købesummen skal der betales, investeringsbidrag for fjernvarme (naturgas), vandtilslutningsbidrag og tilslutningsbidrag for el, alt i henhold til gældende takst. Vandtilslutning betales af køber til Sunds Vandværk. Tilslutningsbidrag for elforsyning betales af køber til Sunds Elforsyning. Tilslutningsbidrag for varme (naturgas) betales direkte til Naturgas MidtNord efter faktisk tilslutning.

Det oplyses, at afgift og bidrag til kloakrenseanlæg m.v. opkræves løbende over forbrugsafgifterne som vandafledningsbidrag.

Overskudsjord uden indhold af bygningsaffald og lignende vil som udgangspunkt blive betragtet som rent, og må anvendes frit. Dog gælder det generelle krav ved konstatering af en uventet forurening i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde at grundejeren eller entreprenøren skal standse arbejdet og kontakte kommunen.

Betalingsbetingelser

Den samlede købesum opgøres på baggrund af købers markering af det ønskede areal på det medfølgende kortbilag og ud fra den udbudte pris. Den herefter opgjorte købesum kan betales enten

  • kontant eller
  • betales med en kontant udbetaling - i forbindelse med overtagelsen på 20% af købesummen. Restbeløbet på 80% forrentes fra overtagelsesdagen, og indtil betaling erlægges, med en rente svarende til 7% over den af Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto. Restkøbesummen berigtiges kontant mod endeligt skøde, når udstykningsapprobationen foreligger.

Købesummen reguleres efter endelig opmåling af arealet.
Sælger forbeholder sig ret til at hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales til forfaldstid.
Ved forsinkelse med betaling af købesummen forpligter køber sig til at betale renter svarende til Danmarks Nationalbanks til enhver tid gældende diskonto med et tillæg på 7%. Renten betales kontant samtidig med betaling af købesummen. I tilfælde af misligholdelse er køber under alle omstændigheder forpligtet til at holde kommunen skadesløs for samtlige udgifter i forbindelse med handlens indgåelse og ophævelse, herunder bl.a. udgifter til landinspektør, advokat m.v.

Omkostninger

Omkostninger til tinglysnings- og registreringsafgift betales af parterne med halvdelen til hver. Hver part betaler egne advokatomkostninger. Herning Kommune betaler udgifterne ved udfærdigelse af skøde samt omkostninger til parcellens udstykning.

Udstykning af grunden

Udstykning af grundene sker i takt med at der finder salg sted.

Overtagelse

Overtagelsesdagen er den 1. hverdag efter byrådet i Herning Kommune godkender aftalen, medmindre andet aftales mellem parterne. Fra overtagelsesdagen at regne henligger ejendommen for købers regning og risiko i enhver henseende.

Yderligere information

Såfremt De måtte ønske yderligere information, er De velkommen til at rette henvendelse til nedennævnte.

Grundsalget Sekretariatet
Annette Nielsen, tlf. 9628 2323, staan@herning.dk 
Jordbundsforhold Ole Skov, tlf. 9628 8002, bympostherning.dk
Byggetilladelse Byggesag, tlf. 9628 8040, teknik@herning.dk
Vandforsyning     Sunds Vandværk, tlf 9714 2434, www.svv.dk
Varmeforsyning HNG Naturgas MidtNord, www.naturgas.dk
El-forsyning    

Sunds Elforsyning, www.sundselforsyning.dk

Søg erhvervsarealer

Postnummer

By

Størrelse i m2

-

Pris (Kr./m2)

-

Links

Kontakt

By, Erhverv og Kultur
Sekretariat og Udvikling
Rådhuset, Torvet
7400  Herning
Email: bek@herning.dk

Kontaktperson
Anne Mette Skjærlund Knudsen
Tlf. 96 28 85 17
Email: bekak@herning.dk 

eller

Økonomi, Personale og Borgerservice
Sekretariatet
Rådhuset, Torvet
7400 Herning
E-mail: opb@herning.dk

Kontaktperson
Annette Nielsen
Tlf.: 96 28 23 23
E-mail: staan@herning.dk