Ilskov - tæt på Herning og Karup Lufthavn
| Postnummer: 7451 |
By: Ilskov |
| Udstykning: Ildsgårdvej/Skåphusvej |
| Samlet areal: 8.299 m2 |
Virksomhedsklasse: - |
| Kvadratmeterpris: 100 kr/m2 |
Benyttelsesgrad: 40 % |
Ilskov ligger centralt placeret ved det trafikale knudepunkt, hvor Ikast-Holstebrovejen og Herning-Viborgvejen krydser med kun 15 kilometer til Herning og 10 kilometer til Karup Lufthavn. Det tager kun ca. 30 minutter at køre til Viborg. Erhvervsområdet ligger i den sydlige del af Ilskov øst for Ilskovvej. Området omfatter vejene Ildsgårdvej og Skåphusvej. Området har allerede etablerede virksomheder herunder blandt andet murer- og byggevirksomheder.
Areal og pris
|
Pris |
I alt |
Solgt |
Reserveret |
Ledigt |
| Areal 1 | 100 kr/m2 | 2.800 m2 | 0 m2 | 0 m2 | 2.800 m2 |
| Areal 2 | 100 kr/m2 | 3.300 m2 | 0 m2 | 0 m2 | 3.300 m2 |
* Eksklusiv byggemodning.
Købesummen indeholder
I købesummen er indeholdt parcellens andel af udgifter til kørebane, kantsten, græsrabatter og gadebelysning. Ud over købesummen skal der betales kloaktilslutningsbidrag, investeringsbidrag for fjernvarme, vandtilslutningsbidrag og tilslutningsbidrag for el, alt i henhold til gældende takst. Det bemærkes, at der er tilslutningspligt til fjernvarme.
Kloaktilslutningsbidraget betales til Herning Vand. Bidraget udgør i 2010 44.743 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal. Vandtilslutning betales af køber til Herning Vand. Tilslutningsbidrag for varme betales direkte til EnergiGruppen Varme efter faktisk tilslutning. Tilslutningsbidrag for el betales direkte til EnergiMidt efter faktisk tilslutning.
Det oplyses, at afgift og bidrag til kloakrenseanlæg m.v. opkræves løbende over forbrugsafgifterne som vandledningsbidrag.
Køber anlægger, ren- og vedligeholder det i lokalplanens § 7 beskrevne beplantningsbælte, som løber langs Ildsgårdvej og matriklens østlige skel. Opmærksomheden henledes på at der er stor sandsynlighed for at køber vil blive pålagt at etablere støjbegrænsning. Køber kan med fordel etablere støjvold i forbindelse med beplantningsbælte. Køber skal respektere de krav som Herning Kommune måtte stille til såvel støjvold som beplantning.
Overskudsjord uden indhold af bygningsaffald og lignende vil som udgangspunkt blive betragtet som rent, og må anvendes frit. Dog gælder det generelle krav ved konstatering af en uventet forurening i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde at grundejeren eller entreprenøren skal standse arbejdet og kontakte kommunen.
Betalingsbetingelser
Den samlede købesum opgøres på baggrund af købers markering af det ønskede areal på det medfølgende kortbilag og ud fra den udbudte pris. Den herefter opgjorte købesum kan betales enten:
- Kontant
- Eller betales med en kontant udbetaling - i forbindelse med overtagelsen på 20% af købesummen. Restbeløbet på 80% forrentes fra overtagelsesdagen, og indtil betaling erlægges, med en rente svarende til 7% over den af Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto. Restkøbesummen berigtiges kontant mod endeligt skøde, når udstykningsapprobationen foreligger.
Købesummen reguleres efter endelig opmåling af arealet.
Sælger forbeholder sig ret til at hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales til forfaldstid.
Ved forsinkelse med betaling af købesummen forpligter køber sig til at betale renter svarende til Danmarks Nationalbanks til enhver tid gældende diskonto med et tillæg på 7%. Renten betales kontant samtidig med betaling af købesummen. I tilfælde af misligholdelse er køber under alle omstændigheder forpligtet til at holde kommunen skadesløs for samtlige udgifter i forbindelse med handlens indgåelse og ophævelse, herunder bl.a. udgifter til landinspektør, advokat m.v.
Omkostninger
Omkostninger til tinglysnings- og registreringsafgift betales af parterne med halvdelen til hver. Hver part betaler egne advokatomkostninger. Herning Kommune betaler udgifterne ved udfærdigelse af skøde samt omkostninger til parcellens udstykning.
Udstykning af grunden
Udstykning af grundene sker i takt med at der finder salg sted.
Overtagelse
Overtagelsesdagen er den 1. hverdag efter byrådet i Herning Kommune godkender aftalen, medmindre andet aftales mellem parterne. Fra overtagelsesdagen at regne henligger ejendommen for købers regning og risiko i enhver henseende.
Yderligere information
Såfremt De måtte ønske yderligere information, er De velkommen til at rette henvendelse til nedennævnte.
| Grundsalget |
Sekretariatet Annette Nielsen, tlf. 9628 2323, staan@herning.dk
Grundsalgskoordinator Anne Mette Skjærlund Knudsen, tlf. 9628 8517, bekak@herning.dk |
| Jordbundsforhold |
Ole Skov, tlf. 9628 8002, bympost@herning.dk |
| Byggetilladelse |
Byggesag, tlf. 9628 8040, teknik@herning.dk |
| Vandforsyning |
Herning Vand, tlf. 9999 2299, www.herningvand.dk |
| Varmeforsyning |
Energigruppen Jylland A/S, tlf. 9926 8211, www.egjylland.dk info@egjylland.dk |
| El-forsyning |
EnergiMidt, tlf. 7015 1560, www.energimidt.dk |