Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Udstykning: Birk Centerpark

Erhverv

Birk - Birk Centerpark tæt på motorvejsnettet

Postnummer: 7400 By: Birk
Udstykning: Birk Centerpark
Samlet areal: 2.500 m2 Virksomhedsklasse: -
Kvadratmeterpris: 850 kr/m2 Benyttelsesgrad: 60 %

Uldjydevej ligger i Birk Centerpark tæt på motorvejsnettet. Dette erhvervs-, undervisnings-, bolig- og forskningsområde ligger syd for hovedvej 15 mellem Herning og Ikast. I Birk Centerpark ligger Innovatorium, som er en innovationsrugekasse for iværksættermiljøet. Gode forretningsideer har gode vækstbetingelser i dette område, hvor iværksætterånden næres af naboskabet til forskere, studerende, erhvervsfremmeaktører og iværksættervirksomheder. Birk har gode vejforbindelser i alle retninger, og ligger lige op til motorvejsnettet.

Areal og pris

Pris I alt Solgt Reserveret Ledigt
Areal 1850 kr/m22.500 m20 m20 m22.500 m2

* Eksklusiv byggemodning.

Købesummen indeholder

I købesummen er indeholdt parcellens andel af udgifter til kørebane, kantsten, græsrabatter og gadebelysning samt byggemodningsbidrag for fjernvarme. Ud over købesummen skal der betales kloaktilslutningsbidrag, investeringsbidrag for fjernvarme, vandtilslutningsbidrag og tilslutningsbidrag for el, alt i henhold til gældende takst.

Kloaktilslutningsbidrag betales til Herning Vand A/S. Bidraget udgør i 2011 45.516 kr. eksklusiv moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal, Kloakbetalingsvedtægten kan ses på www.herningvand.dk. Vandtilslutning betales af køber til Herning Vand A/S. Investeringsbidrag for varme betales direkte til EnergiGruppen Varme A/S efter faktisk tilslutning. Tilslutningsbidrag for el betales direkte til EnergiMidt efter faktisk tilslutning.

Det oplyses, at afgift og bidrag til kloakrenseanlæg m.v. opkræves løbende over forbrugsafgifterne som vandafledningsbidrag.

Overskudsjord uden indhold af bygningsaffald og lignende vil som udgangspunkt blive betragtet som rent, og må anvendes frit. Dog gælder det generelle krav ved konstatering af en uventet forurening i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde at grundejeren eller entreprenøren skal standse arbejdet og kontakte kommunen.

Betalingsbetingelser

 Den samlede købesum kan betales enten:

  • Kontant
  • Eller betales med en kontant udbetaling - i forbindelse med overtagelsen på 20% af købesummen. Restbeløbet på 80% forrentes fra overtagelsesdagen, og indtil betaling erlægges, med en rente svarende til 7% over den af Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto. Restkøbesummen berigtiges kontant mod endeligt skøde, når udstykningsapprobationen foreligger.

Købesummen reguleres ikke efter endelig opmåling af arealet.
Sælger forbeholder sig ret til at hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales til forfaldstid.
Ved forsinkelse med betaling af købesummen forpligter køber sig til at betale renter svarende til Danmarks Nationalbanks til enhver tid gældende diskonto med et tillæg på 7%. Renten betales kontant samtidig med betaling af købesummen. I tilfælde af misligholdelse er køber under alle omstændigheder forpligtet til at holde kommunen skadesløs for samtlige udgifter i forbindelse med handlens indgåelse og ophævelse, herunder bl.a. udgifter til landinspektør, advokat m.v.

Omkostninger

Omkostninger til tinglysnings- og registreringsafgift betales af parterne med halvdelen til hver. Hver part betaler egne advokatomkostninger. Herning Kommune betaler udgifterne ved udfærdigelse af skøde samt omkostninger til parcellens udstykning.

Udstykning af grunden

Udstykning sker i forbindelse med salg af arealet.

Overtagelse

Overtagelsesdagen er den 1. hverdag efter byrådet i Herning Kommune endeligt vedtager forslag til lokalplan nr. 33.OF3.1 Offentligt område i den sydvestlige del af Birk, medmindre andet aftales mellem parterne. Fra overtagelsesdagen at regne henligger ejendommen for købers regning og risiko i enhver henseende.

Yderligere information

Såfremt De måtte ønske yderligere information, er De velkommen til at rette henvendelse til nedennævnte.

Grundsalget

Sekretariatet
Annette Nielsen, tlf. 9628 2323, staan@herning.dk 

Grundsalgskoordinator
Anne Mette Skjærlund Knudsen, tlf. 9628 8517, bekak@herning.dk

Jordbundsforhold Ole Skov, tlf. 9628 8002, bympost@herning.dk
Byggetilladelse Byggesag, tlf. 9628 8040, teknik@herning.dk
Vandforsyning Herning Vand A/S, tlf. 9999 2299
Varmeforsyning Energigruppen Jylland A/S, tlf. 9926 8211, www.egjylland.dk  info@egjylland.dk
El-forsyning    

EnergiMidt, tlf. 7015 1560, www.energimidt.dk

Søg erhvervsarealer

Postnummer

By

Størrelse i m2

-

Pris (Kr./m2)

-