Anmeldelse af sygdoms- og barselsfravær
Virksomheder, selvstændige og a-kasser kan let og hurtigt anmelde og anmode om refusion af sygedagpenge og barseldagpenge via NemRefusion.
Obligatorisk indberetning pr. 1. september 2011
Fra 1. september 2011 bliver indberetning af syge- og barseldagpenge via NemRefusion obligatorisk for virksomheder, selvstændige og A-kasser.
Derfor kan du ikke længere benytte papirblanketter fra denne dato, men skal indberette via NemRefusion.
Indberetning på papir vil derfor medføre et afslag på refusion.
Parterne bag NemRefusion, KL, Arbejdsmarkedsstyrelsen og KOMBIT A/S, vil frem til 1. september 2011 informere virksomheder, selvstændige, A-kasser og kommunerne, om overgangen til obligatorisk brug.
Tidsfrister
Der er frister for hvornår anmeldelse og anmodning om refusion skal være kommunen i hænde - disse tidsfrister kan ses på nemrefusion.dk, søg under Arbejdsgiver og Tidsfrister.
Regler
Lønmodtageren skal også opfylde et beskæftigelseskrav for at arbejdsgiveren har ret til refusion - disse regler kan ses på nemrefusion.dk, søg under Arbejdsgiver og Lovstof.