Nye regler fra 2012
Fra 2012 skal alle virksomheder tilmelde sig for at bruge genbrugspladsen.
Adgang til genbrugspadsen
- Virksomheder, der vil benytte genbrugspladsen skal tilmelde sig på www.erhvervsaffald.dk
- og angive de mobilnumre, som man ønsker at benytte til at sende SMSer.
- Der skal betales 150 kr pr. besøg på genbrugspladsen. (excl. moms)
Betalingen foregår på den måde, at virksomheden sender en SMS, hvorefter man får en kvittering, som kan fremvises på genbrugspladsen.
Din virksomhed skal forinden tilmelde de mobilnumre, der skal give adgang til genbrugspladsen.
- Det vil senere blive muligt at tilmelde sit kreditkort, så beløbet kan trækkes direkte derfra. For andre vil der sendes en regning ud årligt.
- Virksomheden kan i øvrigt selv logge ind i systemet og følge de besøg man har haft på genbrugspladsen. Det er også her muligt at modtage en e-mail ved hvert besøg.
SMS-beskeder
Send en SMS med teksten ”GP <genbrugspladsnr>” til nr. 1919
Der skal bruges følgende numre til genbrugspladserne:
- 6570 Nederkærgaard, Herning genbrugsplads
- 6571 Vildbjerg genbrugsplads
- 6572 Aulum genbrugsplads
- 6573 Sørvad genbrugsplads
- 6574 Ørnhøj genbrugsplads
- 6575 Kibæk genbrugsplads
- 6576 Sdr. Felding genbrugsplads
- 6577 Fasterholt genbrugsplads
- 6578 Sunds haveaffaldsplads
send fx. teksten GP 6570 til nr. 1919, når du kommer på Nederkærgård
Administrationsgebyr
Ligesom de seneste år vil der blive opkrævet et mindre administrationsgebyr til at dække kommunens udgifter til affaldsplanlægning, regulativer mm.
Gebyret er 470 kr. for alle virksomheder, som er beliggende i Herning Kommune.
Selvom reglerne ikke er endeligt vedtaget endnu giver vi mulighed for at forhåndstilmelde sig her på hjemmesiden under Selvbetjening.
Regler i 2011
Alle virksomheder skal betale et erhvervsaffaldsgebyr, som dækker kommunens udgifter til affaldsplanlægning, regulativer mm. samt virksomhedernes adgang til genbrugspladsen. Erhvervsaffaldsgebyret er et krav fra Miljøstyrelsen.
Det får virksomheden
For virksomhederne i Herning Kommune gælder følgende:
- Der vil være fri adgang til kommunens genbrugspladser for alle virksomheder, der kommer i en bil med en maksimal totalvægt på 3.500 kg + trailer.
- På de mindre pladser skal der fortsat bruges klippekort af hensyn til statistik, men de udleveres gratis på pladserne.
- Virksomheder skal stadig veje affaldet på Nederkærgård. Vejningen er gratis.
- Der må max afleveres 200 kg farligt affald pr. år. Det farlige affald vil blive vejet på genbrugspladserne og der vil blive udleveret en kvittering for afleveringen.
- Virksomhederne vil i efteråret 2011 modtage en opkrævning på erhvervsaffaldsgebyret.
Hvem skal betale erhvervsaffaldsgebyr?
De fleste virksomheder skal betale gebyret; håndværkere og anlægsgartnere skal dog betale et forhøjet gebyr efter antallet af ansatte.
Gebyrerne er beregnet til følgende og er vedtaget i Teknik og Miljøudvalget d. 31. oktober og forventes vedtaget i byrådet d. 15. november 2011:
- Øvrige virksomheder: 990 kr
- Håndværkere og anlægsgartnere (0-1 ansatte): 5.779 kr
- Håndværkere og anlægsgartnere (2-10 ansatte): 8.516 kr
- Håndværkere og anlægsgartnere (over 10 ansatte): 11.253 kr
I ovenstående beløb er inkluderet et administrationsgebyr på 305 kr.
Alle beløb er excl. moms
Hvem er fritaget for erhvervsaffaldsgebyr?
- Alle virksomheder med omsætning under 50.000 kr i 2009 fritages. Dog sådan at nystartede virksomheder der ikke havde nogen omsætning i 2008 er forpligtiget til at betale gebyr.
- udvalgte brancher med 0 eller 1 ansat er fritaget og virksomhedsformer med 0 ansatte.
Se listen over fritagne brancher og virksomhedsformer i undermenuen til venstre. - Virksomheder, der selv forestår håndteringen af alt sit affald til nyttiggørelse kan fritages fra genbrugspladsgebyret, men skal fortsat betale administrationsgebyr
- Virksomheder, der kan dokumentere, at virksomheden ikke har en egentlig affaldsproduktion - i praksis kun lukkede virksomheder og virksomheder, der er skiftet til en fritagen branche.
Det er muligt at ansøge om fritagelse under punktet selvbetjening øverst til højre.
Der er tidligere udsendt breve til alle med besked om at de har mulighed for at søge om fritagelse.
Det dækker gebyret
Gebyret fastsættes ud fra omkostninger til behandling og håndtering af erhvervsaffald. Erhvervsaffaldsgebyret indeholder også et gebyr til et nyt affaldsdatasystem hos Miljøstyrelsen, hvor alle affaldsdata fremover skal indberettes.
Oplysninger fra CVR
Vi modtager oplysninger fra CVR – det Centrale Virksomheds Register. CVR modtager oplysninger fra Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ATP.
Virksomheden skal selv kontrollere, at oplysningerne i CVR er korrekte. Kommunen foretager udtræk hvert år. I år er udtrækket foretaget d. 1/1-2011. Tjek selv på www.cvr.dk
Eventuelle mangler og ændringer skal oplyses til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, på tlf. 33 30 77 00 eller via hjemmesiden. www.letnok.dk