Karriere som SOSU
Med en SOSU-uddannelse i rygsækken er der masser af muligheder for videreuddannelse, hvis du skulle få lyst til et jobskifte.
Har du gennemført social- og sundhedsuddannelsens trin 2, kan du blandt andet læse videre til: Sygeplejerske, Fysioterapeut, Ergoterapeut, Jordemoder, Radiograf , Farmakonom eller Tandplejer.
Går du med en leder i maven, er der også gode muligheder for at leve den drøm ud med en SOSU-uddannelse. Mange ledere i hjemmeplejen og på plejecentre er uddannede som social- og sundhedsassistenter.
Du kan også vælge at supplere jobbet som social- og sundhedshjælper eller -assistent ved at blive praktikvejleder for SOSU-elever.