Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

De 10 mest stillede spørgsmål

  1. Hvis jeg bliver ansat som Social- og Sundhedshjælperelev ved Herning Kommune, kan jeg så få praktikplads i en anden kommune?
    Svar: Nej, det er ikke muligt at få en praktikplads i en anden kommune hvis du er ansat hos os. Din praktik skal foregå i din ansættelseskommune.

  2. Hvordan får jeg en uddannelsesaftale?
    Svar:  Når du er blevet indstillet til ansættelse hos os, fra Social- og Sundhedsskolen, sender vi uddannelsesaftale og andet praktisk materiale til dig, som du skal forholde dig til. Når uddannelsesaftalen er underskrevet af både dig og os, er du klar til at gå i gang.

  3. Kan jeg få kørselsgodtgørelse under uddannelse?
    Svar: Ja, hvis du har over 20 km til og fra din bopæl til Social og Sundhedsskolen får du kørselsgodtgørelse i teoriperioderne. Du får det beløb der svarer til det beløb det vil koste at køre med offentlig transport. Kørsel til og fra dit praktiksted skal fratrækkes på selvangivelsen efter gældende regler fra Skat.

  4. Når jeg skal i sygehuspraktik på Social- og Sundhedsassistentuddannelsen, kan jeg så være sikker på at komme i praktik i Herning?
    Svar: Nej, praktikken kan også foregå på sygehusene i Holstebro, Viborg, Hammel, Skive eller Silkeborg.

  5. Kan jeg selv bestemme hvor jeg kan komme i praktik på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen?
    Svar: Nej, men vi forsøger altid at imødekomme ønsker om praktiksteder. Vi har mange praktiksteder i hele kommunen, og du skal derfor forvente at kunne komme i praktik andre steder end i nærheden af din bopæl.

  6. Kan jeg blive overflyttet til en anden kommune efter påbegyndt uddannelse?
    Svar: Ja, det er muligt i særlige tilfælde. Hvis du kan få en aftale med uddannelseskonsulenten i den kommune, som du ønsker at blive overflyttet til.

  7. Er der prøvetid i uddannelsen?
    Svar: Ja, der er en prøvetid på 3 måneder fra praktikstart. Prøvetiden vender begge veje. Fortryder du uddannelsen i løbet af de første 3 måneder i din praktik, kan du med dags varsel opsige din uddannelsesaftale. Omvendt kan vi også opsige en uddannelsesaftale, hvis aftalen misligholdes.

  8. Hvad sker der hvis jeg dumper den afsluttende eksamen?
    Svar: Skulle det ske, bliver uddannelsesaftalen forlænget. Social & SundhedsSkolen og vores uddannelseskonsulent foretager en vurdering af hvor lang tid uddannelsesaftalen skal forlænges.

  9. Hvad giver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen adgang til?
    Svar: Hvis du ønsker at videreuddanne dig, er der rig mulighed for det. Med en bestået Social- og Sundhedsassistentuddannelse kan du læse videre til blandt andet:
    Sygeplejerske, Fysioterapeut, Ergoterapeut, Jordemoder, Radiograf, Farmakonom, Tandplejer.

  10. Hvad tjener en uddannet Social- og Sundhedshjælper og Social- og Sundhedsassistent?
    Svar: En nyuddannet Social og Sundhedshjælper på fuld tid tjener 20.579,00 kr. pr. måned før skat. En nyuddannet Social og Sundhedsassistent på fuld tid tjener 21.495,83 kr. pr. måned før skat.




Siden er opdateret den 2. april 2012
Sideansvarlig: Mie Kaastrup Toft, Sundhed og Ældre
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.

Kontakt

Sundhed og Ældre
Torvet
7400 Herning
Kontaktpersoner
Uddannelseskonsulent
Bente Schleicher
Tlf.: 96 28 44 35
E-mail: aopbs@herning.dk

Uddannelsesmedarbejder
Marian Graves Sørensen
Tlf.: 96 28 44 38
E-mail: aopms@herning.dk