Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Har du lyst til at hjælpe mennesker, der har behov for personlig pleje, praktisk bistand og omsorg, så har du nu mulighed for at uddanne dig til Social- og Sundhedshjælper.
Social- og Sundhedshjælperuddannelsen er for dig, der gerne vil uddanne dig inden for et fag, der giver mening. Et fag, hvor omsorg og faglig dygtighed er dine redskaber i arbejdet med mennesker inden for ældreplejen.
Uddannelsen til Social- og Sundhedshjælper varer 14 måneder og er en spændende uddannelse, der veksler mellem praktik og teoretisk undervisning. Teoriundervisningen foregår på Social- og Sundhedsskolen i Herning. Praktikuddannelsen foregår i Hjemmeplejen og på plejehjem.
I skolen får du undervisning i op til 30 timer om ugen, mens du arbejder 37 timer om ugen i praktikken.
Du får elevløn under hele uddannelsen.
Du har mulighed for at få kørselsgodtgørelse i teoriperioderne hvis du bor længere en 12 km. fra Social- og Sundhedsskolen.
Som Social- og Sundhedshjælperelev ved Herning Kommune, vil du i praktikken indgå med dine kolleger i et arbejdsfællesskab, for at give dig så mange oplevelser og udfordringer som muligt. Det vil sige, at du vil opleve både dagvagter, aftenvagter og weekendvagter.
Dog primært dagvagter som starter kl. 7.00 om morgenen. Du er naturligvis tilknyttet en vejleder i din praktiktid.
Se mere om SOSU-uddannelsen ved Herning Kommune.
Du kan læse mere om uddannelsen på Social- og Sundhedsskolens hjemmeside.
Dine muligheder for videreuddannelse: Med et Social- og Sundhedshjælperbevis har du mulighed for at søge ind på uddannelsen til Social- og Sundhedsassistent, når det passer dig.