Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Ernæringsassistent-uddannelsen

Du lærer om den rigtige kostsammensætning og om særlige diæter. Om indkøb, råvarer og hvordan maden tilberedes, så den er sund og spændende. Og du lærer om den nye teknologi i storkøkkener, som hjælper med at forarbejde og tilberede maden og med at forlænge madens holdbarhed.

Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik, og du kan både afslutte som ernæringshjælper (1½ år) og ernæringsassistent (3 år). ´
Som ernæringshjælper lærer du om de grundlæggende funktioner i et storkøkken.
Som ernæringsassistent lærer du også at udvikle nye produktionsmetoder og at stor for kontrollen af hygiejne i køkkenet.

Uddannelsesforløb og løn

Adgangskrav er afsluttet folkeskole eller tilsvarende og du kan begynde med et grundforløb på en skole eller lave en praktikaftale med en arbejdsgiver. Der er særlige muligheder for uddannelse, hvis du er over 25 år.

Hvis du vælger at starte med at gå i skole - og du er over 18 år - kan du søge om Statens Uddannelsesstøtte, SU, som du kan få, mens du er på grundforløbet. Resten af uddannelsestiden får du løn, så snart du har en uddannelsesaftale med et praktiksted. Vælger du at starte med praktik, har du jo en uddannelsesaftale gennem hele uddannelsen, og så får du også løn under hele forløbet.

Videreuddannelse

Som ernæringsassistent kan du videreuddanne dig til: Professionsbatchelor i ernæring og sundhed, human ernæring, klinisk diætetik, cateringledelse, serviceledelse, produktudvikling og sundhedskommunikation eller til Procesteknolog eller Ernæringsteknolog.

Elev i Madservice Herning

Hos kommunen kan du uddanne dig ved Madservice Herning til ernæringsassistenter.  Hos os vil du få rig mulighed for at opleve produktion af mad til hjemmeboende pensionister og beboere på plejecentre og af mad til møder, receptioner mv.  Samtidig kommer du til at deltage i den mindre produktion med opvarmning, anretning og servering i modtagerkøkkenerne og her mulighed for kontakt med borgerne, vi laver maden til.

Ønsker du yderligere oplysninger omkring uddannelsesmulighederne som ernæringsassistent hos os, er du velkommen til at rette henvendelse til vores kontaktperson. 

Siden er opdateret den 15. juni 2011
Sideansvarlig: Mie Kaastrup Toft, Sundhed og Ældre
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.