Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Udsatte bisser får tiltrængt hjælp

Tandpine og tyggeproblemer er dagligdag for flere socialt udsatte i Herning Kommune. Fejlernæring, misbrug, dårlig hygiejne, bivirkninger fra medicin, udpræget tandlægeangst og en svær økonomisk situation kan være årsager til, at socialt udsattes tandstatus er markant værre end den er i befolkningen som helhed.

Brudt den onde cirkel

Men nu er der håb i forhold til at få brudt den onde cirkel for udsatte i Herning Kommune. Holtbjergskolens tandklinik åbner for et gratis tandplejetilbud for udsatte. Tilbuddet er kommet i stand via et samarbejde mellem Udsatterådet og en række tandlæger og klinikassistenter fra den Kommunale Tandpleje og privatpraktiserende klinikker i Herning. Alle har de indvilget i at stille frivillig arbejdskraft til rådighed for det gode initiativ.

Frivillige kræfter

Ifølge formanden for Social- og Sundhedsudvalget er kommunen begejstret for, at initiativet er kommet op at køre.

- Tilbuddet går fint i spænd med Herning Kommunes fokus på indsats mod ulighed i sundhed, og jeg vil gerne rose Udsatterådet for det store fodarbejde, som de har lavet og det gå-på-mod, som de har udvist i forhold til at påpege behovet for en indsats på området. Samtidig er det jo fantastisk, at vi i Herning Kommune har en række tandlæger og klinikassistenter, som ønsker at lægge frivillige kræfter i initiativet og medvirke til at gøre en forskel for udsatte grupper, siger Anne Marie Søe Nørgaard (V).

Stort behov for tandpleje

Formand for Udsatterådet, Lars Jensen glæder sig over, at flere års kamp for at få et gratis tandplejetilbud til udsatte endelig har båret frugt.

- Siden Udsatterådets start i 2008 har vi arbejdet hårdt for, at dette kunne blive en realitet. Derfor er vi rigtig glade for, at der nu bliver taget hånd om de tandproblemer, som hver dag er en pinsel og til gene for mange socialt udsatte, fortæller han.

Guider udsatte til tilbuddet

Tandpleje for udsatte ventes at starte officielt d. 1. december 2011. Tilbuddet får opbakning fra Herning Kommune, hvor bl.a. projekt Udsatte team vil sørge for at guide udsatte med tandproblemer til tilbuddet.

Kontakt

Anne Marie Søe Nørgaard (V) – Formand for Social- og Sundhedsudvalget. Tlf.: 20 37 70 55.
Lars Jensen – Formand for Udsatterådet. Tlf.: 20 95 21 27
Ulla Bitsch Andersen – Områdeleder for Psykiatri, Misbrug og Socialt Udsatte. Tlf.: 96 28 40 90

Yderligere information om målgruppen

Målgruppen for tandplejetilbuddet er socialt udsatte, der ikke har adgang til omsorgs- eller specialtandpleje, og som samtidig ikke er i stand til at udnytte behandlingstilbuddet hos praktiserende tandlæger.

Misbrugere og psykisk syge

Der er tale om personer præget af manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, alkohol- eller stofmisbrug samt psykisk sygdom. Gruppen adskiller sig fra specialtandplejens målgruppe ved ikke at udvise samme grad af betydelig udviklingshæmning eller svære psykiatriske/somatiske lidelser.

Større behandlingsbehov

De socialt udsatte er kendetegnede ved en række særegne karakteristika i relation til tandpleje, - deres behandlingsbehov er langt større end for resten af befolkningen, og samtidig er evnen til at bruge det etablerede tandplejesystem hos praktiserende tandlæger ringe.

Siden er opdateret den 23. december 2011
Sideansvarlig: Ulla Bitsch Andersen, Handicap og Psykiatri
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.

Kontakt

Social, Sundhed og Beskæftigelse
Handicap og Psykiatri
Udsatteråd
Torvet
Indgang B
7400 Herning

Tlf.: 96 28 40 90
E-mail: pmuua@herning.dk

E-mail med digital signatur
Kontaktperson
Sekretær i Udsatterådet
Ulla Bitsch Andersen
Tlf.: 96 28 40 90