Hjemløseteam
I Hjemløseteamet arbejdes der hurtigt på en permanent boligløsning til den hjemløse. Boligen kombineres med social støtte, behandlingsmæssig indsats samt en koordinering af indsatserne. Denne samlede indsats vurderes at være central for at give den hjemløse de bedste forudsætninger for at kunne fastholde egen bolig.
Bostøtteindsatsen
Det helt centrale er at få skabt en bæredygtig relation og tillidsfuld kontakt til den hjemløse.
Der tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov, og i samarbejde med den hjemløse udarbejdes en plan for indsatsen. Denne koordineres med § 141-handleplanen, og gennem forløbet kan den justeres, hvis der er behov for det.
Støtten kan bestå af
- samtaler
- hjælp til praktiske gøremål
- kontakt til det offentlige system
- kontakt til læge, psykiatri, tandlæge
- støtte til social kompetenceudvikling
- styrkelse af netværket
- integration i lokalsamfundet
Målgruppen
Målgruppen er unge hjemløse (18-24 år) samt borgere, der har ophold på Forsorgshjem, jf. SEL § 110, udover 3-4 måneder, med folkeregister i Herning Kommune.
Der vil være tale om borgere, som har problemer udover hjemløshed, så som ensomhed, misbrug, psykiske eller sociale vanskeligheder. Borgeren skal desuden have ønske om, og være interesseret i, at modtage bostøtte og deltage i projektet.
Henvisning og visitation
Visitation sker efter Servicelovens § 85.
Alle kan henvise til Hjemløseteamet, men visitationen til tilbuddet sker gennem sagsbehandler i Social og Integration, Herning Kommune eller sagsbehandler på Jobcenter Herning.
Visitationen sker i samarbejde med Hjemløseteamets projektleder Tina Ladefoged Hansen.