Træning
Her kan du læse om kommunens træningstilbud efter Serviceloven
Genoptræning foregår som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. Det gælder både bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt.
Vedligeholdelsestræning er målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder.
Aktiverende og forebyggende tilbud skal bidrage til at forebygge forværring og sikre vedligeholdelse af den ældres helbredstilstand og generelle trivsel.
Kontakt Visitationsenheden for at høre nærmere om reglerne for at blive visiteret til træning.
Tilbud om træning
Træning efter Serviceloven varetages i Træning og Aktivitet af fysio- og ergoterapeuter, som er tilknyttet det enkelte lokalområde og er ofte tilknytning et aktivitetscenter. Terapeuterne indgår i tæt samarbejde med plejepersonalet i Sundhed og Ældre.
Træningsfaciliteter
I område Nord er der træningsfaciliteter i Aulum, Sunds og Vildbjerg.
I område Syd er der træningsfaciliteter i Snejbjerg, Lind og Sdr. Felding.
I område Vest er der træningsfaciliteter på Brorsonsvej i Herning
I område Øst er der træningsfaciliteter i Hammerum, i den sydøstlige ende af Herning og i Herning midtby.