Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Slut med krøllede sedler

Sunde taender
01. november 2012

Forældre i Herning kommune slipper nu for løse sedler og vil kunne følge deres barns hverdag i institutionen hjemme fra sofaen.

 Alle daginstitutioner og dagplejen overgår til digital kommunikation. Efterhånden som de enkelte institutioner får implementeret det nye kommunikationssystem Mitbarn vil al skriftlig information og kommunikation mellem forældre og institutioner foregå ad den vej.

Det betyder, at forældre får samlet al information fra institutionen et sted. De slipper også for at bruge tid på at lede efter forsvundne sedler, der skulle have været afleveret  for en uge siden. Forældre skal hellere ikke længere skal huske at tjekke opslagstavlen, når de henter deres barn.

Mere tid til børnene

- Når forældre ikke skal bruge tiden, ved  aflevering og afhentning,  til at snakke om praktiske ting og finde sedler på opslagstavlen, giver det mere tid til at snakke om barnet og de oplevelser, der har været i løbet af dagen, så det er med til at give et kvalitetsløft. Derfor glæder vi os til, at MitBarn er indført i  alle institutionerne, hvilket sker inden 2012 er omme, og vi følger op med udbredelsen til dagplejen  i løbet af 2013, siger it- og medievejleder fra skoleafdelingens konsulentteam Jens Ole Mogensen.

Mitbarn - et digitalt værktøj 

Med Mitbarn får forældrene  et digitalt værktøj, der gør kommunikationen  nemmere og det  supplerer den daglige dialog om barnet.
Som forældre, kan man  sidde hjemme og læse om  muligheder og planer, samt se billeder fra  barnets hverdag.
Der kan desuden gives besked om; afhentning, ferie, sygdom, særlige hensyn og meget mere.

Mitbarn består af tre dele:

  • Forældredelen, der er en personlig side for den enkelte forælder
  •  En  hjemmeside, der for forældre, kommende forældre og andre interesserede
  • Personale- og stuenet er for personalet i institutionen/dagplejeren. Her kan personalet videreformidle
    forskellige informationer til forældrene, bl.a. dagbog, billeder, opslag, invitationer og meget mere og her samler personalet oplysningerne om jeres barn, bl.a afhentning, ferie, sygdom osv.

Kom godt i gang

Nysgerrige kan læse mere om NemBørn på mitbarn.herning.dk