Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Vildbjerg klar til Post Danmark Rundt

Vildbjerg klar til Post Danmark Rundt
03. august 2010

Mindste startby på årets Post Danmark Rundt-rute er Vildbjerg, der trods byens størrelse er klar til at løfte den store opgave.

Det er en travl sommer for Vildbjerg. Byen har lige i afsluttet den årlige Vildbjerg Cup, der bragte knap 20.000 unge fodboldspillere og deres forældre på besøg.
Efter kun fire dages puste-pause er byen allerede torsdag 5. august igen klar til fest og en stor sports-begivenhed. Denne gang tager byen imod 128 professionelle cykelryttere, når 2. etape af det danske cykelløb Post Danmark Rundt bliver skudt fra start i Vildbjerg.

Mange publikummer til start

- Vi glæder os meget til at tage imod cykelrytterne og deres følge. Det bliver en stor oplevelse, og jeg er sikker på, at der kommer mange borgere fra Vildbjerg- og Herning-området for at deltage i cykelfesten, siger Frank Hyldgaard, direktør for Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, der har en central rolle i både Vildbjerg Cup’en og 2. etape af Post Danmark Rundt.

To kilometer langt følge

Med cykelløbet kommer et følge, der - hvis biler og opholdsvogne bliver sat på række - er to kilometer lang. Det kræver, at der er masser af ledige pladser til parkering i Vildbjerg, så en række frivillige har lovet at sørge for at der er plads til følget i byen.
I det hele taget kræver et stort cykelløb som Post Danmark Rundt en god og sikker planlægning, og Vildbjerg kan sagtens løfte opgaven efter mange års god erfaring med Vildbjerg Cuppen.

Feltet kommer også igennem Herning

Det er 20. gang, der er Post Danmark Rundt. Etapen, der begynder i Vildbjerg, er 170 km lang og begynder fladt. Ruten går fra Vildbjerg til Herning, Ikast og nordpå til Karup og Frederiks. Herfra skifter terrænet karakter og byder fra Dollerup Bakker med masser af gode stigninger. Efter Viborg går det østpå ad småveje til blandt andet Bjerringbro og Ulstrup for at slutte i Randers.

Kontakt

Herning Kommune
Rådhuset, Torvet
7400 Herning
Tlf.: 96 28 28 28
Fax: 96 28 24 40
E-mail: kommunen@herning.dk
E-mail med digital signatur