Husspildevand på landet
Hvis spildevandet fra din ejendom ikke løber til kloakforsyningens system, betyder det at huset ligger i "det åbne land" eller i landområdet.
Du kan i nogle tilfælde forvente at få et påbud om bedre rensning af spildevandet. Det gælder huse som ligger i oplandet til følsomme vandløb, hvor målinger har vist, at vandløbet på grund af spildevand fra huse ikke opfylder kvalitetskrav og målsætning.
Hvornår stilles krav om nyt rensningsanlæg?
Du kan se på kortet i højre kolonne, hvilke områder der vil få et krav om bedre rensning af spildevandet. Husejere i disse områder vil blive kontaktet inden der gives påbud.
Den nuværende renseløsning har også betydning for, om der vil blive stillet krav om forbedret rensning. Det fremgår af din BBR-meddelelse hvilken renseløsning kommunen har registret på din ejendom. Du kan også finde oplysningerne via den offentlige informationsserver.
For huse, der ligger uden for oplandet til følsomme områder, kan der også blive stillet krav om ændring af spildevandsforholdene f.eks. ved ombygning.
Herning Vand
Spørgsmål til tømningsordningen, samt huse, der er tilsluttet kloakanlæg i byområder, skal kontakte Herning Vand A/S.