Klimalivsstil og grønne vaner
Dine daglige vaner og livsstil betyder meget for, hvor meget CO2 du er med til at udlede. Små ændringer i hverdagen kan være med til at gøre en forskel til fordel for klimaet. Det er ofte, at mange små ting får stor betydning!
Det kan du gøre
Køb miljømærkede produkter. Produkter mærket med blomsten og svanen garanterer at der tages klimahensyn i fremstillingen.
Vælg klimavenlige materialer. Eksempler: Plastik er mere klimabelastende end træ. Alufolie belaster 30 gange mere end madpakkepapir.
Køb aflad. Belaster du klimaet, f.eks. med en flyrejse, kan du kompensere ved at støtte klimainitiativer, købe regnskov eller en CO2-kvote.
Det kan du undgå
- Overforbrug. Alt hvad du forbruger bidrager til CO2-udlednigen. Overvej hvilke ting og produkter du har brug for. Undgå ’køb og smid væk’.
- Mange flyrejser. Flytransport belaster klimaet 3 gange så meget som bilen og ca. 5 gange så meget som tog og bus.
- Energispild. Sluk standby, anskaf energivenlige elaparater og energipærer, hæng vasketøjet ud og drop tørretumbleren.