I Studsgård bor der ca. 250 familier. Studsgård har en aktiv borgerforening og nogle indbyggere der gerne vil være med til at tænke grønt og få deres lille landsby til at blomstre.

Derfor har borgerforeningen sat et mål om at Studsgård skal forsøge at nedbringe byens samlede CO₂-udledning med 25 % i 2012.

Borgerforeningen er med støtte fra kommunens grønne guide gået i gang med at gøre byen til ”Klimalandsby Studsgård”

Planen er, at Studsgård skal nå sit mål ved at skabe et fælles engagement hos borgerne i byen, om energibesparelser og om klimavenlig livsstil, som affaldssortering, klima-mad, klimavenlig transport, og andre grønne vaner. Her er eksempler på de projekter, der er igangsat siden 2009

Energibesparelser i boligen

Bedre, billigere klimabolig - sådan

Tre studsgård-familier har lagt hus til energitjek. Resultatet og besparelsespotentialet blev vist ved et fællesmøde med 80 fremmødte. Deltagerne fik også generel information om energibesparelser og - renovering mv.

Omlægning til Fjernvarme

Fjernvarmen i Herning er flisfyret og meget CO₂-venlig. Fjernvarmeværket har sammen med borgerforeningen opfordret familier med oliefyr til at lægge om til fjernvarme. 5 har efterfølgende lagt om, hvilket reducerer CO₂ –udledningen i Studsgård med 23,4 ton CO₂ pr år.

Energitjek

290 husstande i Studsgård og omegn har fået tilbudt gratis energitjek af deres bolig. 29 familier har taget imod tilbuddet.

Klimavenlig mad

Kog for kloden

Tre Studsgård- familier har i 2 uger været ”klimakaniner” og fået vejledning i klimavenlig madlavning. Familierne fortalte om deres erfaringer for 45 fremmødte ved et fællesmøde.

Fælles klimaspisning

Kog for kloden-projektet har inspireret til at arrangere fællesspisning med kulinariske klimaretter en gang om måneden. Ind til nu er der serveret klimamiddag 14 gange for i alt 560 mennesker – Det giver en CO₂-besparelse på ca. 1,7 ton CO₂, hvis man regner med at 150 g kød er erstattet med 150 g korn, bønner og grøntsager i hvert måltid.

Det svarer til at ca. 10 studsgårdborgere der spiser en klimaret, udleder den samme mængde CO₂ som en enkelt person der spiser en kødret.

Affaldssortering og det grønne samlingssted

Affaldssortering - Metalindsamling

Genanvendelse af metal giver en stor CO₂-gevinst. Derfor er der sat en metalcontainer op på byens torv, og borgerne er bleven opfordret til at sortere metal. Ved udgangen af 2010 er der indsamlet knap 1000 kg metal, og Studsgård, har på den måde sparet 3,5 tons CO₂. – Hvis alle familier i Studsgård sorterer 2 kg aluminium og 3 kg metal om året, reducerer Studsgård sin CO₂–udledning med ca.6,5 tons CO2 pr år

Studsgårds grønne hjerte

Studsgård har i 2010 været med i et projekt om bæredygtig byfornyelse. Her har borgerforeningen Herning Kommune og Metops- arkitekterne sammen gjort torvet til et rart samlingssted, et sted hvor det er let at sortere sit affald uden at det kommer til at ligene en genbrusplads, og et sted hvor byens mange grønne projekter kan synliggøres. Projektet er økonomisk støttet af fonde og af Herning Kommune.

Skov og vind i Studsgård

Skov til glæde for alle

Landmand Vagn Mouritsen i Studsgård har omlagt 5 ha. landbrugsjord til blandet løvskov. Børnene fra Studsgård

friskole har været med til at plante skoven, som kan bruges rekreativt af skolen og resten af landsbyen. Omlægningen bidrager til Studsgårds CO₂-mål med en CO₂-reduktion på omkring 67 tons om året.

Vindmølle?

Et af de sidste nye tiltag er dannelse af et lokalt vindmøllelaug, der arbejder på at få en af de helt store vindmøller til Studsgård. Får Studsgåd sådan en mølle kan det måske resultere i at målerne løber baglæns og byen får et CO₂ overskud. Men det er nok nogle år ude i fremtiden!

Forsøgsstedet

Lokalplan hvor der skal bygges bæredygtigt

I Studsgård er der udlagt et lokalplanområde, ’ Forsøgsstedet’, hvor der stilles krav om der skalbygges bæredygtigt. Det betyder bl.a. at: Der bygges af miljøvenlige materialer. Lavt energi forbrug, energi A huse. Alternative energikilder f.eks. masseovn, brænde/stokerfyr, solvarme, solceller. Miljørigtig affaldshåndtering, her tænkes bl.a. på komposteringsanlæg og evt. på lokal spildevandsafledning. – Der er foreløbig bygget et hus på ’Forsøgsstedet’

Hvor langt er Studsgård nået?

Det er svært at måle på de individuelle tiltage, men vi kan måle på fælles aktiviteter. Her har Studsgård sparet klimaet for 95,6 tons CO2 på ca. 1½ år:

• Klimamad, 1,7 tons
• Metalindsamling, 3,5 tons
• 5 oliefyr til fjernvarme, 23,4 tons pr år
• 5 ha. Landbrugsjord til blandet løvskov, 67 tons pr. År

Kontakt

Klimagruppen i Studsgård:
Carsten Marcussen, carstenmarkussen@gmail.com. Tlf. 61 68 44 32