Kan du få feriepenge uden at holde ferie?
Modtager du sygedagpenge eller barseldagpenge og er forhindret i at holde ferie inden ferieåret slutter, kan du få underskrevet dit feriekort og få feriepengene udbetalt uden at afholde ferien.
Det er en betingelse, at du har været forhindret i at afholde ferie på grund af sygdom, barsel eller adoption, og at feriehindringen ligger op til ferieperiodens afslutning d. 30. september (3 ugers hovedferie) eller op til ferieårets afslutning d. 30.april (restferie).
Feriekortet kan tidligst underskrives 14 dage før ferieperiodens/ferieårets afslutning. Du skal henvende dig på ydelseskontoret med dit feriekort. Bemærk det skal være det feriekort, hvor optjeningsåret ligger ca. 2 år tidligere.
Du kan kontakte ydelseskontoret på telefon 96 28 42 40 for yderligere oplysninger.