Ledig og uddannelse
Er du ledig og ønsker at opkvalificere dig gennem uddannelse, findes der en række muligheder for at få økonomisk støtte.
Uddannelse på dagpenge
Er du dagpengeberettiget kan du såfremt det fremgår af din jobplan inden for de første 9 måneder deltage i en uddannelse op til 6 uger.
Hvis du er arbejdsløs og får dagpenge, skal du altid være parat til at tage arbejde og aktivt søge arbejde. Det betyder, at du ikke kan begynde på en uddannelse uden at miste dagpengene.
Inden du begynder
Inden du begynder på en uddannelse, bør du undersøge mulighederne for at få statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), voksen- og efteruddannelsesstøtte (VEU) eller statens uddannelsesstøtte (SU).
Loven giver dig dog visse muligheder for at beholde dagpengene og samtidig modtage undervisning her i landet. Der er regler for, hvilken undervisning du må tage uden at miste dagpengene.
Uddannelse med Voksen- og EfterUddannelsesstøtte (VEU)
Tager du er erhvervsrettet uddannelse som voksen, har du mulighed for at søge økonomisk støtte. Det kan fx være VEU-godtgørelse. Støtten udgør højeste dagpengesats og gives til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveau.
Uddannelse med Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU), voksen- og efteruddannelsesstøtte (VEU)
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) er en økonomisk støttemulighed for voksne, der deltager i uddannelse på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse og i videregående uddannelse. Støtten skal dække dine leveomkostninger under uddannelsen og svarer til den højeste dagpengesats ved heltidsundervisning.
Uddannelses med Statens Uddannelsesstøtte (SU)
Hvis du er fyldt 18 år og er under uddannelse, kan du søge økonomisk støtte fra staten. Det kan både være som SU-stipendium og som SU-lån. Stipendiet er et tilskud og skal normalt ikke betales tilbage. Lånene skal betales tilbage, når du er færdig med uddannelsen.
Kontakt din A-kasse eller jobcenter for nærmere information.
Der tages forbehold for evt. lovændringer.