Bytoften Bo- og Aktivitetscenter 
Antal pladser
Bytoften 75: 28 (heraf 22 torums-boliger til permanente botilbud, 5 lejligheder til bo- og genoptræningstilbud samt 1 udslusningslejlighed)
Bytoften 73: 41 handicapboliger med individuelle støtteordninger. På 5. og 6. sal er etableret 2 bofællesskaber til henholdsvis mennesker med medfødt hjerneskade og mennesker med erhvervet hjerneskade.
Neuropædagogisk team har udspring i Bofællesskaberne og har opgaver i lokalområdet.
Neuropædagogisk team yder hjemmevejledning og samarbejder med hjemmeplejen om den samlede ydelse til beboerne i Bytoften 73.
Satellitten: 8 to-rumsboliger
Dagcenter 43 pladser
Hjemmeplejen: servicerer beboerne i Bytoften 73 samt i gårdhusene der ligger i umiddelbar tilknytning til centret.
Målgruppe
Den selvejende institution Bytoften Bo- og Aktivitetscenter er et landsdækkende bo– og dagtilbud til voksne borgere med et fysisk handicap og/eller med en senhjerneskade. Målgruppen er primært personer med en moderat til svær skade.
Beskrivelse
Bytoften Bo- og Aktivitetscenter bebor et helt nybygget højhus. Der er 28 moderne to-rums lejligheder til rådighed. Heraf anvendes de 22 lejligheder til permanente botilbud. 5 lejligheder anvendes til Bo- & Genoptræningen, som er et midlertidigt botilbud (max. 3 år). Den sidste lejlighed anvendes til aflastning eller som udslusningslejlighed.
I stueplan ligger dagcentrets afdeling Oasen med moderne lokaler, samt træningslokaler til døgnafdelingens fysioterapi. Desuden er der på 6. sal sanserum og træningsfaciliteter til afdelingen Bo- & Genoptræning.
Afdelingen Satellitten er et permanent botilbud. Der er 8 lejligheder til beboere med svære erhvervede hjerneskader, der medfører et behov for skærmede og beskyttede boliger.
Hjemmeplejen, servicerer plejekrævende borgere, hovedsagligt borgere med et fysisk handicap, som bor i Bytoften 73 og gårdhusene, der er fysisk beliggende ved Bytoften Bo- og Aktivitetscenter
Dagcentret er et samværs- og aktivitetstilbud til borgere med fysisk funktionsnedsættelse og erhvervet hjerneskade. Der er 43 fuldtidspladser fordelt på ca. 65 brugere. Ca. 30 af pladserne huses i Oasen, mens de resterende 15 pladser findes i ”Bixen”, der er en separat bygning.
Bytoften Bo- og Aktivitetscenter rummer endvidere et produktionskøkken. Køkkenet producerer 220 daglige portioner mad til Bytoftens beboere og brugere samt madleverancer til andre bo- og dagtilbud.
Bytoften 73 er helt nyrenoveret til 41 to-rumsboliger. I stueplan findes lokaler til administration, hjemmeplejen og købmandsbutik.
På etage 5 og 6 er der etableret et bofællesskab, og herfra organiseres også § 85 hjemmevejledning.
Hjemmevejledning til målgruppen gives til borgerne på centret, borgere fra Herning Kommune og andre kommuner.
Målsætning
Bytoften Bo- og Aktivitetscenter ønsker at skabe et socialt og udviklingsorienteret miljø for yngre personer med nedsat fysisk funktionsevne - et miljø, der tager udgangspunkt i den enkeltes fysiske, psykiske og sociale ressourcer.
Derfor ønsker Bytoften Bo- og Aktivitetscenter at være kendetegnet ved: at brugerne vises respekt, at brugerne har indflydelse på egen hverdag, at brugerne har indholdsrige tilbud såvel individuelt som i grupper, at der er brugerindflydelse gennem officielle organer, at der bliver udarbejdet handleplaner for den enkelte bruger, at der er en åben og ærlig kommunikation samt at der er træningsmuligheder til styrkelse, udvikling og vedligeholdelse af den enkeltes ressourcer.
Personalesammensætning/-dækning
Ud over lederen af Bytoften Bo- og Aktivitetscenter er der bl.a. 1 psykolog, 141 sundhedsfaglige medarbejdere, 19 pædagogiske medarbejdere, 12 ernæringsfaglige medarbejdere, 5 rengøringsassistenter, 4 servicemedarbejdere og 3 administrative medarbejdere, i alt 220 medarbejdere. Bytoften Bo- og Aktivitetscenter er døgndækket.