Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Støtte til handicapbil/invalidebil

Støtte til bil

Der ydes lån til køb af bil, særlig indretning, afgiftsfritagelse og tilskud til kørekort mv. efter Servicelovens § 114.

Betingelserne for lån til køb af bil, kørekort og afgiftsfritagelse er de samme, og der kan ydes støtte, hvis der er tale om en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes uden brug af bil f.eks. kørestolsbruger eller personer med svært reduceret gangdistance.

Vurderingskrav

Der vil i vurderingen bl.a. blive lagt vægt på funktionsniveau, gangdistance, og om der er et dagligt kørselsbehov, som kun kan løses ved brug af bil. Endvidere vil der blive lagt vægt på, om bilen skal bruges i forbindelse med arbejde eller til trivsel. Der stilles lidt højere krav, såfremt der udelukkende er tale om trivsel.

Som rentefrit lån

Støtten ydes som et rentefrit lån til billigst egnet bil og er altid til en ny bil. Såfremt der ønskes en anden eller en dyrere bil end den bevilgede, er der mulighed for dette, men det er et krav, at bilen skal være egnet i forhold til funktionsnedsættelsen. Endvidere skal man selv betale prisdifferencen mellem den bevilgede bil og den ønskede bil. Det er kommunen ,som vurderer, om en bil er egnet.

Krav om indretning

Der kan ligeledes ydes støtte til særlig indretning af bilen. Der vil i vurdering blive lagt vægt på, om politiet stiller krav om indretning (påtegning i kørekortet), om der er helbredsforhold, som nødvendiggør indretningen, eller om det letter ansøgerens placering i bilen.

Der kan ydes hjælp til reparation eller udskiftning af bevilget indretning. Du skal søge og få bevilget reparationen/udskiftningen ved kommunen, før den udføres. Der ydes ikke tilskud, såfremt garanti, forsikringer eller lignende kan dække reparationen.

Ansøgningsskema kan hentes i kolonnen til højre.

Siden er opdateret den 1. december 2011
Sideansvarlig: Mie Kaastrup Toft, Sundhed og Ældre
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.