Borgere med handicap skal i Herning Kommune have mulighed for at leve en tilværelse så tæt på det ”normale” som muligt, det vil sige at kunne deltage i og bidrage til samfundet som andre borgere.
Personer med varigt nedsat funktionsevne kan få bevilget hjælpemidler af Herning Kommune. Kommunen yder rådgivning og vejledning og vurderer behovet for hjælpemidler.
Har du brug for kørslen til fritidsformål, det kan være besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter, findes der en ordning for individuel handicapkørsel i Herning Kommune.
Du kan blive tildelt en ledsagerordning, hvis du er mellem 18 og 67 år og har en betydelig og varig nedsat funktionsevne, der gør, at du íkke kan færdes alene uden for hjemmet.