Udestue
Hvis du skal opføre en udestue, skal du søge om byggetilladelse.
Udestuer må ikke opvarmes og benyttes som boligareal, selvom bygningen tæller med i udregningen af ejendommens bebyggelsesprocent.
Sådan søger du
Ved ansøgning om opførelse af udestue skal du sende:
- Ansøgningsskema
- Målfast og målsat situationsplan med angivelse af bygningens placering i forhold til skel og andre bygninger
- Målfast og målsat snittegning med angivelse af bygningens højde(r)
- Målfast og målsat grundplan med angivelse af udvendige mål
- Facadetegninger med angivelse af bygningshøjde, samt materialevalg vedr. ydervægge og tag
Du skal sende din ansøgning til Herning Kommune, Byggesag eller gerne på mail teknik@herning.dk.