Hvis du ønsker at opføre et nyt enfamiliehus, eller ønsker at ombygge eller foretage tilbygning til din eksisterende bolig, er der en række hensyn du skal tage, og materiale du skal fremsende.
Sådan søger du
Ved ansøgning skal du sende:
- Ansøgningsskema "Ansøgning om byggetilladelse"
- Målfast og målsat situationsplan hvor du angiver bygningens placering i forhold til skel med videre
- Målfast og målsat snittegning hvor du angiverbygningens højde(r)
- Målfast og målsat grundplan hvor du angiver udvendige mål
- Facadetegninger hvor du angiver bygningshøjde, samt materialevalg vedrørende ydervægge og tag
- Tilbud på byggeskadeforsikring eller ansøgning om fritagelse for byggeskadeforsikring
Ansøgningen sendes til Herning Kommune, Byggesag eller på mail teknik@herning.dk.
Byggeskadeforsikring
Hvis du ønsker at søge om tilladelse til at opføre et nyt enfamiliehus, og hvis arbejdet udføres af en totalentreprenør, skal du vedlægge kopi af tilbud på byggeskadeforsikring.
Hvis du selv står som ansvarlig for at gennemføre byggeriet, skal du sammen med ansøgningsskemaet, vedlægge ansøgning om fritagelse for byggeskadeforsikring.
Trykprøvning / Blowerdoor-test
Herning Kommune valgt at kræve, at bygningens tæthed efterprøves og dokumenteres, i 10 % af alle byggetilladelser til opførelse af nye opvarmede bygninger. Kravet vil blive stillet i de byggetilladelser, der bliver udvalgt. og udvælgelsen foregår ved, at hver 10. indkomne byggesag bliver pålagt kravet.
Kravet er stillet i henhold til Bygningsreglementets kap 1.4.2 for at kunne eftervise om det færdige byggeri overholder bygningsreglementets tæthedskrav
Trykprøvningen foregår ved, at der monteres en ventilator (blower) i en af husets udvendige døre. Blæseren/ventilatoren er styret af en pc som måler trykforskellen mellem ude og inde og dermed kan styre tryk i boligen og hastighed på ventilatoren.
Udgifterne til trykprøvning påhviler bygherren
Energimærkning
Ved færdigmelding af et nybyggeri skal du fremsende energimærkning. Denne skal udføres af en registreret og godkendt energikonsulent. De firmaer der udfører energimærkning kan findes på www.femsek.dk under Energimærkning og Find konsulenter
Afslutning af byggeri
Når dit projekt bliver færdigmeldt er det bygherrens ansvar, at den fornødne dokumentation er fremsendt til kommunen. I byggetilladelsen fremgår det hvilket materiale der skal fremsendes. Dokumentationen skal dog som regel minimum. indeholde
- Målsat og målfast grundplan med indretning, ind- og udvendige mål, døre vinduer m.v.
- Målsat og målfast afløbsplan / kloakplan (påtegnet af autoriseret kloakmester)
- Detaljeret snittegning med konstruktions- og materialebeskrivelse
- Energiberegning (nyopførelser)
- Energiattest / energimærkning (nyopførelser)
- Varmetabsberegning (tilbygninger)
- Erklæringer fra autoriserede VVS- og kloakmestre
- Underskrevet færdigmelding
- Dokumentation for at der er tegnet en byggeskadeforsikring og at præmien er betalt
Dokumentationen og færdigmeldingen kan du sende på en mail til: teknik@herning.dk, eller du kan fremsende dokumentationen sammen med skemaet "Anmeld fuldført byggeri", til Herning Kommune, Byggesag.