Ønsker du at bo i Herning, har vi mange forskellige muligheder. Du kan bo i byerne eller på landet - i parcelhuskvarter eller i lejlighed. Du kan bo eller bygge på attraktive grunde ved vores søer eller med udsigt til vores kendte åer - Skjern Å og Storåen.
Herning Kommune ønsker at det skal være let for dig og din familie at finde den helt rigtige byggegrund, hvis du gerne vil bygge hus i Herning Kommune.
Der er mange ønsker, der skal passe sammen, når man bygger hus. Først og fremmest skal man finde den rigtige grund, med den rigtige placering, størrelse og pris. Måske er der ønsker til, hvad der skal være i nærområdet, eller måske er du interesseret i at kende de overordnede planer for områdets fremtid, før du køber. Alt det og meget mere kan du danne dig et overblik over her på Herning Kommunes hjemmeside, hvor alle kommunens byggegrunde er sat til salg.
Her er nemt at danne sig et overblik over ledige byggegrunde og den sammenhæng, de er en del af. Hjemmesiden er opbygget, så de nyeste boligudstykninger fremgår på den første side, hvor det samtidigt også som noget helt nyt er muligt at søge efter den grund, der netop passer dine behov bedst. Der er mulighed for at søge på område, udstykning, vejnavn, pris og grundstørrelse. Herudover er der link til salgsmateriale og lokalplan for området og eventuelle eksterne links såsom den lokale borgerforening.
Hvis du stadig er i tvivl efter at have besøgt Herning Kommunes hjemmeside er du altid velkommen til at kontakte kommunens grundsalgskoordinator som vil guide dig gennem processen og gøre grundkøbet til en god oplevelse og sørge for at du finder netop den grund der lever bedst op til dine behov og ønsker.
Hvis du har spørgsmål til proceduren i forbindelse med grundsalg, til hjemmesiden eller er i tvivl om, hvordan du kommer videre i dit grundkøb, er du meget velkommen til at kontakte Herning Kommunes grundsalgskoordinator:
Anne Mette Skjærlund Knudsen
By, Erhverv og Kultur
Tlf.: 96 28 85 17
Mobil: 51 35 40 91
E-mail: bekak@herning.dk