Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Oplysningspligt

Du har pligt til at kontakte kommunen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har ret til de ydelser, som du modtager. Der er kun dig selv, der reelt kan vide, om dine forhold er blevet ændret.

Husk at oplyse om ændringer

Det er vigtigt, at du giver kommunen oplysninger om ændringer i dine personlige forhold. Det kan være i forhold til den adresse du har oplyst til folkeregisteret. I forhold til folkeregisteret skal man oplyse om den adresse, hvor man faktisk opholder sig. Det kan også være ændringer i dine økonomiske forhold, som betyder at den offentlige ydelse, du modtager, skal ændres.

Hvis du er i tvivl om noget, er kommunen naturligvis behjælpelig med at afklare din situation.

Hvis du ikke overholder din oplysningspligt

Undlader du at give kommunen de oplysninger du har pligt til, risikerer du, at Herning Kommune:

  • Stopper udbetalingen af sociale ydelser i henhold til gældende regler
  • Kræver tilbagebetaling af sociale ydelser, som du ikke har været berettiget til
  • Beslutter at foretage politianmeldelse

Regler - civilstand

Hovedreglen er, at du kan betragtes som reelt enlig, såfremt du ikke lever i et ægteskab eller i et ægteskabslignende forhold.

Ægteskabslignende forhold er for eksempel:

  • Samliv på trods af forskellige adresser
  • Når parterne har samme bopæl
  • Når man har fælles økonomi
  • Når parterne yder kontante bidrag til fælles husførelse
  • Når parterne bidrager til den fælles praktiske husførelse
  • Når man helt eller delvis forsørges af den anden part

Regler - kontanthjælp

Hovedreglen er, at du kan betragtes som reelt enlig, såfremt du ikke lever i et ægteskab eller i et ægteskabslignende forhold.

Ægteskabslignende forhold er for eksempel:

  • Samliv på trods af forskellige adresser
  • Når parterne har samme bopæl
  • Når man har fælles økonomi
  • Når parterne yder kontante bidrag til fælles husførelse
  • Når parterne bidrager til den fælles praktiske husførelse
  • Når man helt eller delvis forsørges af den anden part

Regler - sygedagpenge

Modtager du sygedagpenge eller modtager din arbejdsgiver refusion af sygedagpenge, har du pligt til at oplyse kommunen ved ændring af følgende forhold:

  • Ved raskmelding eller genoptagelse af arbejdet
  • Ved delvis genoptagelse af arbejdet uanset timetal
  • Ved start af selvstændig virksomhed

Regler - førtidspension eller folkepension

Modtager du førtidspension eller folkepension, har du pligt til at oplyse kommunen ved ændring af følgende forhold:

  • Ved ændringer i samlivsforhold
  • Ved ændringer i indkomst
  • Ved ændringer i formueforhold – f.eks. hvis du arver, kommer i besiddelse af formue 

Regler - boligsikring eller boligydelse

Modtager du boligsikring eller boligydelse, har du pligt til at oplyse kommunen ved ændring af følgende forhold:

  • Ved ændringer i indkomst – og formueforhold i husstanden – HUSK også børns indtægt
  • Ved ændringer i boligudgiften 

Regler - børnetilskud

Modtager du børnetilskud som reelt enlig, har du pligt til at oplyse kommunen ved ændring af følgende forhold:

  • Hvis du ikke længere er reelt enlig
  • Hvis barnet ikke længere bor hos dig
  • Hvis du begynder at modtage pension (førtidspension efter gl. regler eller folkepension)
  • Hvis du modtager særligt børnetilskud, og der sker ændringer i dine indkomstforhold 

Regler - børnebidrag

Såfremt du modtager eller betaler børnebidrag, har du pligt til at oplyse kommunen ved ændring af følgende forhold: 

  • Hvis du modtager bidrag og flytter sammen med bidragspligtig
  • Hvis du modtager bidrag, og barnet ikke længere bor hos dig
  • Hvis du betaler bidrag og begynder at modtage folkepension
  • Hvis du betaler bidrag og begynder at modtage kontanthjælp
  • Hvis Statsforvaltningen ændrer din bidragsafgørelse

Regler - økonomisk friplads

Såfremt du modtager hel- eller delvis friplads, har du pligt til at oplyse kommunen ved ændring af følgende forhold:

  • Ved ændringer i husstandens sammensætning
  • Ved ændringer i husstandens indkomst

Siden er opdateret den 10. august 2011
Sideansvarlig: Chanette Christensen, Beskæftigelsesafdelingen
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.

Kontakt

Social, Sundhed og Beskæftigelse
Beskæftigelsesafdelingen
Rådhuset, Torvet
Indgang D, 2. sal
7400 Herning
Tlf. 96 28 40 35

Kontaktperson
Helhedskoordinator
Randi Jensen

Mail: bskrj@herning.dk
(ikke anonym)