Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Pas

Pas
 

Dit første pas / fornyelse: 

Har du brug for et pas, skal du møde personligt op i et borgerservicecenter, men det behøver ikke være i din bopælskommune. Børn skal også møde op personligt.

Når du skal have et pas skal du medbringe:

  • Sidst udstedte pas, hvis det drejer sig om fornyelse af pas.
  • Original dåbsattest, navneattest (eller fødselsattest), hvis det drejer sig om dit første pas. 
  • Dokumentation af rette navn. Dette er nødvendigt, hvis du ved, at der er fejl i dine navneoplysninger hos det Centrale Personregister, eller hvis dit navn for nyligt er ændret fx i forbindelse med vielse
  • Et pasbillede (farve eller s/h) Digitalt pasbillede kan eventuelt tages, hvis personen er over 5 år (pris 140 kr) Se link med krav til pasbilleder
  • Ved ansøgning om pas til børn skal ansøgningsblanket med samtykke fra forældremyndighedsindehaverne medbringes

Bemærk at kommunen altid har ret til at kræve yderligere dokumentation.

Samtykke ved udstedelse af pas til børn

Den, der har forældremyndigheden over det barn, som søger om nyt pas, skal give samtykke, før passet udstedes. Begge forældre skal give samtykke, hvis begge forældre har del i forældremyndigheden. Kommunen kan afkræve nærmere dokumentation for forældremyndigheden af de personer, der giver samtykke. Dette gælder også, hvis en enkelt person erklærer at være eneindehaver af forældremyndigheden over barnet.

For at give samtykke skal man underskrive i ansøgningsblankettens pkt. C.

Særlige regler - bortfalder d. 26. juni 2012, hvorefter alle børn med dansk statsborgerskab skal have eget pas.

Hvis et barn under 15 år er optaget i et pas før den 1. oktober 2004, kan barnet stadig rejse sammen med passets ejer, men kun til og fra de lande, der stadig accepterer indrejse af børn uden eget pas. Man kan ved at kontakte rejsemålets ambassade, få at vide om de stadig accepter børn i forældres eller andre voksnes pas.

Unavngivne børn

Vi har kendskab til, at enkelte lande f.eks. England og USA ikke kan garantere, at et unavngivent barn kan rejse ind i landet uden problemer. Hvordan det enkelte land forholder sig til unavngivne børn, kan du få oplyst ved at henvende dig hos landets ambassade. 

Bortkommet pas

Har du mistet dit pas, skal du melde det til Borgerservice, det kan du gøre på blanketten "Erklæring om bortkommet pas".

Ved navneændringer

Du har ret til at få et nyt pas ved navneændringer, men du skal stadig betale for det og følge de overnævnte anvisninger. Vær opmærksom på, at du ikke kan få udstedt et nyt pas med dit nye navn, før navneændringen er trådt i kraft.

Leveringstid

Leveringstiden på et pas kan vare op til 14 dage. Du bør derfor få lavet dit pas i god tid, inden du skal ud at rejse.

Pris

Priser på pas gældende fra 1. januar 2012:

  • Børn under 12 år koster 115 kr.
  • Børn og unge over 12 år 140 kr.
  • Voksne mellem 18 og 65 år koster 625 kr. 
  • Voksne over 65 år koster 375 kr.

 Du skal betale for passet, når du afleverer din ansøgning.

Gyldighed 

  • Er du over 18 år gælder passet i 10 år 
  • Er du mellem 2 og 18 år gælder passet i 5 år 
  • Er passet udstedt til et barn under 2 år gælder passet i 2 år
Siden er opdateret den 8. februar 2012
Sideansvarlig: Eva Freidahl Graae, Borgerservice
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.