Ventilen Herning
Der er en løsning, hvis du selv tager det første skridt!
Ventilen er en frivillig organisation, der driver mødesteder for stille og ensomme unge mellem 15 og 25 år. Hvis du har svært ved at finde venner, eller ikke synes, at du kan tale alvorligt med dem, du har - så kan du overveje at komme i et af vores mødesteder.
Formål
Man kan komme i Ventilen og mødes med andre unge, der ligesom én selv kender til ensomhed. Mødestedet er drevet af unge frivillige, der altid er klar til at tage en snak om, hvad der kan være svært.
I vores mødested laver vi forskellige aktiviteter, fx spiller vi Wii, laver mad sammen, tager på café eller snakker om løst og fast.
Samværet og aktiviteterne er med til at hjælpe de unge til at opbygge selvværd og tilegne sig sociale kompetencer.
Målgruppe
Vi hjælper stille og ensomme unge mellem 15 og 25 år.
Mødestedet er udelukkede drevet af unge frivillige efter ’ung-til-ung’ og ’hjælp-til-selvhjælp’ principper.
Åbningstider
I Herning holder vi i øjeblikket åbent hver søndag fra kl. 17- 20
Første gang man kommer, skal man komme kl. 16.30, til en indledende snak med to frivillige.
Organisering
Ventilen Herning er en selvstændig forening under Ventilen Danmark, som er en landsdækkende ungdomsforening, finansieret af offentlige og private fonde. Ventilen har ingen tilknytning til partipolitik, religion eller lignende.