Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Sprogvurdering af 3 årige børn

Lille pige der læser.

Børn i dagtilbud

Fra 1. juli 2010 skal kommunalbestyrelsen give 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Alle forældre har pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og en evt. sprogstimulering.

Har du et barn, der fylder 3 år, vil du blive kontaktet om vurdering af dit barns sprog, såfremt sprogkoordinatoren i daginstitutionen vurderer et behov herfor.

Sprogkoordinatoren vil give dig vejledning i selv at understøtte dit barns sproglige udvikling, hvis det har behov for sprogstimulering.

Hvis du har spørgsmål om dit barn er du altid velkommen til at kontakte sprogkoordinatoren i barnets daginstitution.

Børn udenfor dagtilbud

Derudover skal alle 3-årige børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, modtage en sprogvurdering, så barnets eventuelle sproglige udfordringer opdages inden skolestart.

Har du et barn, der fylder 3 år, vil du modtage et brev fra Center for Børn og Forebyggelse om sprogvurdering af dit barn af en PPR-pædagog.

PPR-pædagogen vil give dig vejledning i selv at understøtte dit barns sproglige udvikling, hvis det har behov for sprogstimulering.

Tosprogede børn

Har du et tosproget barn, vil du modtage et brev fra Center for Børn og Læring om sprogvurdering af dit barn af en tosprogsvejleder.

Tosprogsvejlederen vil give dig vejledning i selv at understøtte dit barns sproglige udvikling, hvis det har behov for sprogstimulering og du vil blive anbefalet at skrive dit barn op til et dagtilbud.

Såfremt du ikke modtager et brev omkring barnets 3 års fødselsdag bedes du rette henvendelse til Center for Børn og Læring.



Siden er opdateret den 20. januar 2012
Sideansvarlig: Anja Børsen, Dagtilbud for Børn
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.

Kontakt

Børn og Unge
Center for Børn og Læring
Torvet, Rådhuset
Indgang B, 1. sal
7400 Herning
Kontaktperson
Lisbeth Larsen
Tlf.: 96 28 70 15
E-mail: sklll@herning.dk