Lukkedage
KL og Regeringen er med økonomiaftalerne for 2009 og 2010 enige om, at løsrevne lukkedage skal afskaffes.
I Herning Kommune er det efterfølgende politisk besluttet, at der ikke er lukkedage, men at sampasning kan finde sted.
Det betyder, at sampasning udelukkende kan placeres på de dage, hvor der er lavt fremmøde blandt de indskrevne børn.
I Herning Kommune er det uddelegeret til institutionerne at fastsætte kriterier for lavt fremmøde procentvist, hvilket vil fremgå af de enkelte institutioners hjemmesider.
Pædagogiske dage kan alene placeres på dage, hvor der ifølge institutionernes kriterier er lavt fremmøde i institutionen.
Der skal i Herning Kommune stilles pasning til rådighed på lukkedage, bortset fra helligdage, weekender, juleaftensdag og Grundlovsdag. Institutionerne skal i god tid informere om sampasningen, og hvor sampasningen finder sted, ligesom der ved sammenpasning skal være kendt personale med børnene.