Dagtilbuddenes Samråd og FU
Kommissorium for Dagtilbuddenes Samråd
Dagtilbuddenes Samråd sammensættes af
bestyrelsesformanden for hver af de selvejende og kommunale daginstitutioner i Herning Kommune
bestyrelsesformanden for hver af de skoler, der har tilknyttet SFO
bestyrelsesformand/formænd for Den kommunale Dagpleje i Herning Kommune
2 daginstitutionsledere
1 ledelsesrepræsentant fra hvert netværk
På samrådsmøderne deltager udover samrådet, Børne- og Familieudvalget, og repræsentanter fra forvaltningen samt forvaltningsdirektøren og Dagtilbudschefen.
Dagtilbuddenes Samråd har til opgave at sikre dialogen mellem dagtilbuddenes bestyrelsesniveau og det politisk- administrative niveau om emner, som har generel og principiel betydning for dagtilbudsvirksomheden i Herning Kommune.
Der afholdes mindst 2 årlige samrådsmøder. Herudover kan der indkaldes til ekstraordinære samrådsmøder efter konkret vurdering.
Kommissorium for Samrådets Forretningsudvalg
Der nedsættes et forretningsudvalg (FU) bestående af to bestyrelsesformænd fra hvert af de tre geografiske områder det vil sige 6 i alt og at FU sammensættes med en geografisk repræsentation i forhold til fremtidig geografisk opdeling i områder. Der foruden ved vælges der 3 bestyrelsesformænd som suppleanter.
Der vælges også to lederrepræsentanter fra daginstitutionerne.
Forretningsudvalget vælger af og blandt sine medlemmer en formand, som er formand både for FU og for Dagtilbuddenes Samråd. Udover FU deltager fra forvaltningen forvaltningsdirektøren og Dagtilbudschefen på forretningsudvalgsmøderne.
FU har til opgave at udfærdige og forberede dagsorden til samrådsmøderne samt fremlægge resultatet af FU´s drøftelser vedrørende de enkelte dagsordenpunkter.
FU afholder mindst 2 årlige møder forud for ordinære samrådsmøder. Der kan indkaldes til ekstraordinære FU møder efter konkret vurdering. Ekstraordinære FU møder kan indkaldes af Samrådets formand eller forvaltningen.
Ordinære samrådsmøder og ordinære FU møder indkaldes skriftligt med 2 ugers varsel. Ekstraordinære samrådsmøder og FU møder indkaldes så vidt muligt med mindst 1 uges varsel. Dagtilbud for Børn stiller med en person til det administrative arbejde hermed.
FU's sammensætning