Hvorfor skal man hjemmekompostere?

Komposten kan forbedre din havejord på en naturlig måde. Kompostering foregår overalt i naturen, hvor grene og blade bliver liggende på jorden. I din kompostbeholder kan du fremskynde denne proces, og det grønne køkkenaffald kan også gå med i komposten. Det er der god næring i, det gavner miljøet og hvem tvivler i dag på, at det er til glæde for os selv?

Hvor skal kompostbeholderen stå?

Stil kompostbeholderen, så der ikke er for langt at gå fra køkkenet. Gerne i nærheden af skraldespanden. Forsøg så vidt det er muligt at opfylde disse krav:

• Der er læ og halvskygge
• Der er plads nok til at du kan komme til beholderen, - også når den skal tømmes.
• Beholderen kan stå direkte på jorden, hvis der er fliser, så fjern en under beholderen.
• Eventuel lugt må ikke genere dig eller naboerne. 
  

Hvordan starter du komposteringen?

En blanding af køkken- og haveaffald giver den bedste kompost. Komposteringen forløber bedst, hvis affaldet indeholder både groft affald fra haven og fint køkkenaffald.

Køkken- og haveaffald tilfører kompostmaterialet helt forskellige kvaliteter: Køkkenaffaldet giver kvælstof og haveaffaldet giver kulstof - og der er brug for begge dele.

Inden du tager kompostbeholderen i brug, anbefales det at lægge et 5 - 10 cm tykt drænlag af småkviste eller træflis i bunden. Det giver en god ilttilførsel og ilt er nødvendigt for at sikre en god omsætning uden lugtproblemer.

Hvad kan komposteres ?

Er du i tvivl om, hvorvidt affaldet er egnet eller ej, skal det altid i restaffaldet, som bliver afhentet.

Når du til daglig skal sortere dit køkkenaffald, skal det være nemt og hurtigt.

Tænk i store linjer -
Et eksempel: "du må ikke komme sovs i komposten", men det er ikke nogen ulykke, hvis der i ny og næ ryger en kartoffel med lidt sovs på i komposten.

Det er en god ide at anskaffe en spand eller beholder til at opsamle det grønne affald i køkkenet.

Dæk det friske affald over med findelt haveaffald, blade eller en skovlfuld delvist omsat kompost. Så går komposteringen hurtigere i gang og der kommer færre bananfluer.
 
En god kompostblanding består af omtrent lige dele grovere haveaffald og finere affald fra køkken og have. Det grove affald bidrager især med kulstof og giver god ventilation. Det finere affald indeholder meget kvælstof og holder på fugtigheden.

Kvælstofrigt materiale :
Dyremøg, græsafklip, grønne plantedele, køkkenaffald, blade, urin.

Strukturholdig materiale :
Halm, barkflis, grene og kviste, savsmuld, grannåle, træflis. 

Hjælpemidler

Kompostorme

Poder man sin kompost med kompostormekultur, vil disse medvirke til en hurtigere omsætning. Ormene vil hurtigt formere sig og blive til tusindvis af orme. Ormene graver en masse gange i komposten og sikrer herigennem en god beluftning af kompostmassen. Kompostering med orme forløber hurtigt og lugtfrit. Ormene podes i, når der er materiale, som de kan leve af.

Beluftningsstok

Beluftningsstokken er god til at blande affaldet med. Når den stikkes ned i kompostmassen presses vingerne ind mod stokken. Når man trækker den til sig breder vingerne sig ud til et anker, der pløjer sig gennem kompostmassen og lufter den. Bruger du jævnligt beluftningsstokken, behøver du ikke at være så omhyggelig med at stikke komposten om.

Vand

Vand er nødvendigt. Hvis låget på kompostbeholderen ikke er fugtigt på undersiden, skal der gives lidt vand til komposten. Dette gælder kun om sommeren, da komposten som regel er fugtig nok om vinteren.

Jord eller flis

Hvis kompostbeholderen lugter meget, kan det være gavnligt med et tyndt lag jord eller flis som afdækning.

Hvornår skal kompostbeholderen tømmes?

Der er stor forskel på den måde, vi lever. Vore vaner er forskellige og vort forbrug i køkkenet er forskelligt. Størrelsen på familierne er også forskellig, så det er svært at sige noget entydigt om, hvornår det er nødvendigt for den enkelte husstand at tømme sin kompostbeholder. En god tommelfingerregel for en familie på 4 personer er en gang om året.

En ting er vigtig:
Du skal have tålmodighed - her er det naturen, der råder.

Alt efter temperament, tid og lyst kan man vælge, om det er i foråret eller efteråret, man vil bruge sin kompost.

Og så en anden vigtig regel:
Kompostbeholderen skal aldrig tømmes helt. Kun det, som er helt eller delvist omsat, tages ud af og anvendes på havejorden.

Hvordan bruges den færdige kompost?

Den færdige kompost kan du strø i haven på alle tider af året.

Den kompost som du tager ud af beholderen kan sies. Grove dele kan smides i beholderen igen.

Om efteråret kan du strø den delvist omsatte kompost som jorddække. Det vil beskytte jorden mod frost og udtørring når vinteren kommer.

Om foråret kan den fuldstændigt omsatte kompost give planterne et næringstilskud og samtidig gøre jorden let og fin.

I køkkenhaven skal du blande komposten i jorden, fordi ren kompost overgøder jorden og derfor ikke er velegnet at så i. Spred komposten ud i et tyndt lag og giv det en god omgang med kultivatoren.

Har du problemer med kompostbeholderen? – se her!
ProblemResultatLøsning

Kompost fra genbrugspladsen

Der bliver taget prøver af komposten. En tilfældig måling fra 2004 viste, at der var en pH-værdi på 7, et fosfortal på 10,4, et kaliumtal på 109,2 og et mangantal på 1,6.  Komposten er en ren plantekompost, der erstatter behovet for fosfor- og kaliumgødning og kalkning af jorden, såfremt jordens næringstilstand i øvrigt er i orden.

Komposten er altså velegnet til at give jorden bedre struktur og et godt humus lag, som giver grobund for vigtige mikroorganismer, der er nødvendige for en have i balance.  
Ingen fare for dræbersnegle:
I komposteringsprocessen opnås så høje temperaturer, at dræbersnegle og disses æg ødelægges, så du behøver ikke være bange for at få dræbersnegle i haven, hvis du henter kompost fra genbrugspladsen.

Yderligere oplysninger:

RenoDjurs har udarbejdet en folder du kan finde i linket til højre

På biblioteket og hos boghandleren kan du finde yderligere information om kompostering. Vi giver her et par forslag:

Den lille kompostorm med den store virkning
af K. Juuel Nielsen (Forlaget Snorhøj)

Kompost - den levende jord
af Poul Seidz (Holkenfeldts Forlag)

Økologisk køkkenhave
af Troels V. Østergaard (Forlaget Skarv)

Kompostbogen
af Gustav Alm, Gøran Eriksson m.fl. (Jordbrugsforlaget).