Herning Kommune
A-Å
Sitemap
Dansk
English
Deutsch

Kørsel til og fra læge/speciallæge

Borgere, som ikke kan varetage transporten til og fra egen læge/speciallæge, skal visiteres til transport.

Hvis borgeren er i målgruppen får vedkommende en skriftlig bevilling.

Hvis borgeren ikke har en skriftlig bevilling/bevillingskort fra Visitationsenheden, Sundhed & Ældre, Herning Kommune, skal vedkommende selv betale transporten. I enkelte tilfælde ydes refusion for busbillet og lignende. Har du spørgsmål til regler for godtgørelse kan du kontakte Borgerservice - se tlf. nr. nedenfor.

Herunder finder du den udarbejdede kvalitetsstandard, der er gældende fra og med 1. januar 2011. I denne kvalitetsstandard er målgruppen beskrevet - bl.a. at ordningen kun gælder pensionister, der ikke selv kan køre med offentlig transport. Borgere der bor på plejehjem eller i plejebolig er automatisk i målgruppen for kørsel til og fra læge/speciallæge og behøver derfor ikke et bevillingskort for kørsel til og fra læge/speciallæge. Alle andre borgere skal fra og med 1. januar 2011 have en bevilling til kørsel til og fra læge/speciallæge for at blive kørt med taxa på kommunens regning. Hvis man ansøger og bliver visiteret til ordningen får man tilsendt et bevillingskort, som man kan fremvise om nødvendigt.

Du skal kontakte Borgerservice på tlf. nr. 96282420 eller 96282413, hvis du ønsker at blive kørt til og fra læge/speciallæge og har en bevilling hertil.

Hvis du ikke har en bevilling, men ønsker at ansøge om at få en sådan, kan du ringe til Visitationsenheden. Du kan også ringe om en generel forespørgsel om ordningen og kriterierne for at blive visiteret vedrørende kørsel til og fra læge/speciallæge.

Siden er opdateret den 11. april 2011
Sideansvarlig: Vivi Berg, Visitationsenheden
Ris og ros til siden?

Ris og ros til siden?

Mangler du oplysninger på siden, er der fejl eller er siden god og brugbar? Så vil vi meget gerne høre din mening.

Udfyld og send nedenstående formular. Din mening vil blive brugt i vores løbende arbejde med at forbedre herning.dk.

Bemærk at alle felter skal udfyldes.