Pårørendegrupper
En pårørendegruppe giver mulighed for at mødes med ligestillede og udveksle erfaringer.
Som pårørende til en dement opleves angst og usikkerhed for fremtiden:
- Hvad kan der ske?
- Hvor slemt bliver det?
- Hvordan klarer jeg det?
Man kan få skyldfølelse over at være nødt til at bestemme over et andet menneske. Oplevelsen af afmagt kendes af mange og er vigtig at få talt med andre om. Det er nødvendigt at drøfte sorgen over tabet af den fremtid, som ikke bliver som forventet.
Samtaleemner kan eksempelvis være:
- viden om demens sygdomme
- demensforløb
- støttemuligheder
- livshistorie
Samtidig er der mulighed for at:
- dele sorger og glæder
- hjælpe hinanden
- styrke accept af den nye livssituation
- finde muligheder i den nye situation
Der lægges meget vægt på tryghed i en pårørendegruppe, det skal være et fristed, hvor man kan læsse af, og sige lige hvad man har behov for. Der er selvfølgelig tavshedspligt i gruppen. Alle har et medansvar for at gruppen fungerer.
Målet er at deltagerne i gruppen får øget deres psykiske, fysiske og sociale velbefindende.
Den enkelte gruppe vil blive sammensat af kommunens demenskonsulenter og vejledere, efter en individuel samtale.
Demensteamet samarbejder med besøgstjenesten og aflastningstjensten.